Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu sker det endelig: Her åbner Burger Shack i hjertet af Odense

Af Michael Qureshi
PR-foto fra butikken i Aalborg
PR-foto fra butikken i Aalborg

De er blevet kåret til Danmarks bedste burger efter en landsdækkende afstemning på Opdag Danmark.

De er to gange i træk blevet kåret til Århus’ bedste Burger, og så vandt de Byens Bedste Burger i Aalborg til AALBORG AWARDS i marts i år.

Så man må altså godt have store forventninger, når The Burger Shack åbner i Odense.

Den fremadstormende burgerkæde har fokus på flammegrill, økologi og bæredygtighed, og stormer frem i flere byer i Danmark.

Har ændret planer om at åbne butik tæt på Havnebadet

Vi har tidligere skrevet om, at Burger Shack havde sikret sig lokaler på Englandsgade tæt på Havnebadet. Det blev bekræftet af Nybolig Erhverv Odense.

Ikke desto mindre så har det været vigtigt for burgerkæden at åbne inde i centrum omkring Odenses pulserende gågader.

Nu kan MigogOdense løfte sløret for, at The Burger Shack har fundet den perfekte beliggenhed i Odense C.

Flammer fra grillen og lækre burgere

Det bliver i Vintapperstræde 6 lige midt i smørhullet i Odense, og det er den perfekte lokation, lyder det fra partner i Burger Shack, Christoffer No.

“Vi har i lang tid ledt efter det helt rigtige lokale.

Det har vi fundet i Vintapperstræde 6. Vi blev med det samme grebet af den hyggelige gade med de mange små butikker.

Den mindede os om vores første butik i Aarhus – så vi slog til med det samme.

Når du besøger en Burger Shack skal det først og fremmest være hyggeligt.

Du skal føle, at du går ind en varm ‘canadisk skovhytte’, hvor det første du ser er flammerne fra grillen og duften af burgers breder sig.

Om du er på tur med familien eller eller på tur med fodboldholdet – Burger Shack er for alle,” fortæller Christoffer No til MigogOdense.

Gode burgere om natten

The Burger Shack kommer også til at have åbent om natten fredag og lørdag, så man nu også kan få burgere med kvalitet efter byturen i Odense.

Hvad kan man forvente hos The Burger Shack?

“Burger Shack udmærker sig ved at bruge kvalitetsråvarer hele vejen rundt.

Alt frisk grønt er økologisk, alt oksekød kommer fra fritgående kvæg fra Kildegården og Himmerland.

Vores fritter er lavet på danske kartofler, som laves specielt til vores burgerkæde. Pommes fritterne toppes med parmesan, frisk timian og krydderier. Hjemmerørte mayonnaiser lavet på æg fra fritgående høns,” forklarer Christoffer No.

Du kan læse en anmeldelse af The Burger Shacks burgere fra deres restaurant i Aalborg her

Del artikel

Andre læser også