MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær burgerkæde solgt: Store ændringer på vej

Af Christina Frederiksen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

For 2,5 år siden blev Burger Shack opkøbt af restaurantkoncernen DiningSix, der råder over en lang række spisesteder i Aarhus.

Nu skal den populære kæde igen have ny ejer.

Men faktisk er det et ganske velkendt ansigt, der fremover skal stå i spidsen for den kendte kæde.

“Adm. Direktør i Burger Shack, Christian Tønnesen, har været med helt fra start og har stået som frontmand hele vejen igennem.

Den udvikling, han har gennemgået, er meget imponerende, og derfor er det med ro i sind og hjerte, at vi kan fortælle, at vi overdrager Burger Shack til lige netop ham,” skriver partner i DiningSix, Morten P. Ortved, i et opslag på LinkedIn.

Får helt nyt menukort

Morten P. Ortved oplyser, at beslutningen blev taget i fællesskab i foråret, men at overdragelsen først officielt træder i kraft den 1. juli.

Ifølge Finans har Burger Shack’s nye ejer i første omgang kun købt fire af kædens i alt seks restauranter, men målet er, at han indenfor kort tid også overtager de sidste to.

Christian Tønnesen har store planer for burgerkæden.

Den kommende eneejer vil lave en ny strategi for Burger Shack, og kunderne kan bl.a. se frem til et helt nyt menukort.

“Nu er jeg sgu alene hjemme. Og jeg vil rigtig gerne sætte mit eget præg på det produkt, vi har,” siger han til Finans.

I Odense finder man Burger Shack i Vintapperstræde.

Del artikel

Andre læser også