Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Burgere, bajere og football: Kom til Super Bowl-event i Arkaden

Af Nathalia Hentze Nielsen

Næste weekend kan vi endnu engang se frem til en af verdens største sportsbegivenheder, når den 54. udgave af Super Bowl finder sted på Hard Rock Stadium i Florida.

Den amerikanske nationalsport tiltrækker stadig flere og flere fans kloden rundt, og er du én af dem, behøver du heldigvis ikke tage hele vejen til Guds eget land for at opleve den helt rette stemning.

Arkaden Street Food afholder et brag af en Super Bowl-event og inviterer alle interesserede til en fantastisk aften/nat med burgere, bajere og chicken tenders i bedste amerikanske stil.

catch dine kammerater og tackle din vej ned til Arkaden til en aften fyldt med amerikansk fodbold.

Storskærm og mad hele natten

Arkaden sender direkte fra Hard Rock Stadium i Miami hele aftenen og natten, inkl. optakt, show og finale-kampen, som står mellem legendariske San Francisco 49ers og Kansas City Chiefs.

Eventet starter søndag aften klokken 22.00 og fortsætter ind til den lyse morgen.

Du kan enten købe en entré-billet til 59 kr eller en menu-billet, som inkluderer en street food menu samt en amerikansk øl eller Coca Cola.

Med en menu-billet til 159 kr kan du enten vælge mellem en af LET’S B FRANK burgere med Frank’s fritter og dip eller HARALD’S BURGER.

Er du mere til kylling, kan du for 139 kr få chicken tenders med pomfritter, dip og coleslaw fra Chicken’n Chips.

Bliver du ekstra snackish i løbet af natten, holder de tre boder heldigvis åben.

Vildt half-time show

Udover en stor sportslig oplevelse er Super Bowl også kendetegnet ved de vildeste pauseshows.

I år kan vi se frem til underholdning fra både Jennifer Lopez og Shakira – og får du selv lyst til at ryste hofterne lidt til showet, forestiller vi os, at det også er tilladt.

Læs mere her.

Hvad: Super Bowl på Arkaden Street Food
Hvor: Vestergade 68, 5000 Odense
Hvornår: Søndag 2. februar, kl. 22:00 – mandag den 3. februar, kl. 04:30

Del artikel

Andre læser også