Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Burgeren, ALLE fynboer har ventet på: Kendt spisested klar med “Brunsvigerburgeren”

Af Christina Frederiksen

Snart er det Brunsvigerens Dag, og det betyder traditionen tro, at diverse spisesteder finder på sjove udgaver af den legendariske kage.

Hos Burger Anarchy har man også taget Brunsvigerens Dag, der i år ligger 13. oktober, til sig.

Og på Facebook fremviser Darren Beetson stolt sit bud på en helt genial spise på denne dag, nemlig brunsvigerburgeren!

Den blev fremstillet første gang sidste år – mest som en gimmick.

Der er brunsviger i bunden og to bøffer. Sidste år var der kun én. Og så har vi tilføjet løgringe for at tage lidt af den søde smag.

Darren Beetson, indehaver af Burger Anarchy

Men kunderne var så vilde med den noget utraditionelle burger, at den selvfølgelig ryger på kortet igen i år.

“Vi solgte 30-40 stykker af den sidste år, og siden har vi haft tid til at smage den til,” lyder det fra Darren Beetson, indehaver af Burger Anarchy.

Derfor er det også en lidt anden udgave af brunsvigerburgeren, der bliver langet over disken i år.

“Der er brunsviger i bunden og to bøffer. Sidste år var der kun én. Og så har vi tilføjet løgringe for at tage lidt af den søde smag,” siger Darren Beetson og griner.

Fundamental del af en god morgen

Burgeren er altså bygget op på følgende måde:

Brunsvigerbund, dobbelt bøf, dobbelt ost, dobbelt bacon, løgringe, mere brunsviger, og til sidst en top af briochebolle.

Burgeren har fået navnet, “Polle”, og koster den nette sum af 145 kroner.

Brunsvigeren kommer fra Rise’s Brød på Hunderupvej – og det er i øvrigt også her, at Burger Anarchy får sit brød fra.

Darren Beetson, der kommer fra England, har med tiden lært at sætte pris på den fynske nationalspise.

“Da jeg først flyttede herover, tænkte jeg: “Hvad er det? Det er jo bare brød med en masse farin på”. Nu synes jeg bare, at det er en fundamental del af en god morgen,” siger han og griner.

Synes du, at denne herlige kombination af sødt, salt og snasket lyder som noget for dig?

Så er det bare med at få bestilt bord på Burger Anarchy her.

Del artikel

Andre læser også