Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fantastisk oplevelse venter: Burhan G synger julen ind i Odense

Julen er hjerternes fest – og for mange handler den også om tonerne, minderne og de øjeblikke, hvor vi samles om musikken. De velkendte julesange, tv-julekalendersange og decembers særlige toner er en del af det, der får minderne frem, og som samler familierne, generation efter generation.

I dag er Burhan G blevet en af de stemmer, mange forbinder allermest med julen.

Når han til december 2025 igen tager på turné med Danmarks Underholdningsorkester, bliver det for femte år i træk, at han inviterer publikum med på en musikalsk rejse ind i højtiden.

Juleshowet med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester har på få år udviklet sig til en af landets mest populære juletraditioner.

Over 14.000 gæster oplevede koncerterne sidste år, og med 14 shows i 2025 er efterspørgslen større end nogensinde. Også Odense får besøg, når juleshowet gæster ODEON i december.

“Jeg er dybt taknemmelig for at være en del af så stærk og smuk en juletradition, som koncerterne med Danmarks Underholdningsorkester er blevet mellem publikum og mig. Julen er et eventyr – en velkendt, men også ny historie, som man skriver videre på sammen med dem, man holder af,” fortæller Burhan G.

For mange danskere er Burhan G’s stemme blevet en fast del af julen.

Han begyndte som barn i Københavns Drengekor og blev siden hele Danmarks julesanger, da han i 2017 sammen med Frida Brygmann skrev og sang “Tinka” til TV 2’s julekalender. Sangen er siden blevet folkeeje, og i 2019 samlede han sine fortolkninger af julens klassikere på albummet “Et Barn Af Jul” – fra salmer og evergreens til egne kompositioner og julekalendersange.

Julens koncerter handler ikke kun om musik – de handler om fællesskab.

Når Burhan G og orkesteret indtager scenen, opstår en særlig stemning, hvor generationer mødes, og sangene vækker genkendelse, nostalgi og ro midt i decembertravlheden.

Billetterne til juleshowet har allerede “fået ben at gå på”. For Odense og resten af Fyn er koncerten en oplagt anledning til at samles om musikken og mærke den julestemning, som kun levende musik kan skabe. Som Burhan G siger: “Julen er noget, vi skaber sammen – år efter år.”

Køb billet til Burhan G’s juleshow her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.