Der går ikke længere “Odense i den”: Men hvad er næste skridt?

Jeg kan stadig huske sætningen:

“Nu går der Odense i den igen.”

Den blev brugt, når noget gik lidt langsomt. Når ambitionerne ikke helt blev fulgt op af handling. Når tingene gik i stå.

Og hvis jeg skal være ærlig – så var der en periode, hvor den ramte meget godt.

Odense var ikke en by, man talte om med store forventninger.

Det var en by, hvor arbejdspladser forsvandt. Hvor kulturlivet var begrænset. Hvor man måske i virkeligheden kiggede lidt misundeligt mod Aarhus og København.

Og så kom 2009.

Lindø og mange andre virksomheder lukkede.

Odense ændrede sig på rekordtid

Tusindvis af arbejdspladser forsvandt, og mange tænkte, at det her ville tage årtier at komme sig over – hvis det overhovedet var muligt.

Men det, der er sket siden, er faktisk ret vildt.

For på rekordtid har Odense forandret sig.

Fra en by, der kæmpede med sit image – til en by, der i dag står stærkt, både nationalt og internationalt.

Vi har set en helt ny industri vokse frem.

Robotindustrien, som i dag er en national styrkeposition. Noget, Danmark er kendt for. Noget, vi eksporterer til hele verden.

Lindø blev transformeret og der er i dag flere arbejdspladser, end da det lukkede.

Men det stopper ikke der.

Vi har tiltrukket store danske og internationale virksomheder.

Novo, Facebook og senest store investeringer fra forsvarsindustrien. Det er ikke tilfældigt. Det er et resultat af mange års arbejde – og en by, der har gjort sig attraktiv.

Vi har fået et kulturliv, der er eksploderet.

Restauranter, caféer, oplevelser. Tinderbox, som på få år er blevet en af Danmarks største festivaler.

Vi har et universitet, der tiltrækker unge fra hele verden – og vigtigst af alt: mange af dem bliver.

For Odense er ikke længere bare et sted, man studerer.

Det er et sted, man gerne vil leve.

Og så er der byfornyelsen.

Specielt omdannelse af Thomas B. Thrige og området omkring HCA’ museum er blevet mega flot.

Alt det her er værd at være stolt af.

Og jeg mærker det.

Der er kommet en anden energi i byen. En anden selvtillid. En stolthed over at være fra Odense, som jeg ikke oplevede på samme måde tidligere.

Plads til stolthed – og bekymring

Det er en kæmpe styrke.

Men…

Jeg er også bekymret.

For jeg har en fornemmelse af, at vi måske har haft armene lidt for højt oppe lidt for længe.

At vi har været så optagede af at fejre det, vi har opnået, at vi ikke helt har stillet os selv det næste spørgsmål:

Hvad er næste skridt?

For udvikling stopper ikke.

Og hvis vi ikke aktivt beslutter os for, hvor vi vil hen nu – så risikerer vi at stå stille, mens andre rykker videre.

Jeg mærker det især i min egen branche.

I årene fra 2010 til 2020 ansatte vi hundredvis af nye medarbejdere hvert eneste år. Der var fart på. Optimisme. Momentum.

I dag er der mere stille.

Markedet er presset. Kapitalen er sværere at få fat i. 

Og vi har endnu ikke set den næste generation af virksomheder, der for alvor tager over efter Universal Robots og MiR.

Og det bør bekymre os.

Ikke fordi det hele er ved at falde fra hinanden – det er det ikke.

Men fordi vi ikke kan leve af vores historiske succeser.

Vi er nødt til at skabe de næste.

Så spørgsmålet er:

Hvordan gør vi det?

Hvordan tager vi Odense fra et sted, der har haft en imponerende udvikling – til et sted, der fortsætter med at skabe nye virksomheder, nye arbejdspladser og nye styrkepositioner?

For mig handler det bl.a. om hvordan gør vi Odense til Danmarks bedste by for iværksætteri.

Ambitiøs ja, men da jeg sagde at Odense skulle være verdens bedste robot by for 10 år siden grinede alle også – det gør de ikke mere.

Ambitioner skal man turde have for at kunne skabe noget stort.  

Vi skal blive ved med at investere – ikke kun i de sikre cases. 

For det er der, de store virksomheder starter.

Og så skal vi skal gøre det attraktivt at bygge virksomhed her.

Ikke kun med gode faciliteter – men også med de rigtige rammer. Adgang til kapital. Talent. Netværk.

Vi skal sikre at udvikle vores samarbejde mellem kommunen; Erhverv og universitet.

Hvis det bliver for svært, så flytter ambitionerne et andet sted hen.

Og så skal vi passe på de virksomheder vi har, vi skal sikre at også små, mellem og helt store også trives og har de bedst mulige rammer.

Det vigtigste er, at vi forsat har modet og troen på at vi kan noget ekstra i Odense

Men det kræver, at vi ikke nøjes med at være stolte af det, vi har opnået.

Det kræver, at vi bruger stoltheden som brændstof til det næste.