MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byvandringer i gaderne: Tag med på en tidsrejse i Odenses historie

Af Stine Kjølby Christensen

Hvor godt kender du egentlig Odenses historie?

Boede dronningen ikke på et tidspunkt i Odense med hele sit hof, og var der ikke noget med en vikingeborg bygget af Harald Blåtand?

Jo, det var der.

Og nu har du chancen nu for at komme med på byvandringer i Odense, når Møntergårrden – en del af Odense Bys Museer – opruller byens historie .

Vi taler om slutningen af vikingtiden, hvor Harald Blåtand byggede en vikingeborg i byen til nutidens berømte og berygtede Thomas B. Thriges Gade, og dens forvandling fra byrum til motorgade – og tilbage igen.

Udvalgte onsdage i løbet af sommeren kan du således komme på byvandringer med forskelligt tema.

Næste gang er 29. juli, hvor emnet et Udkants Odense, hvor du kommer til byens grænse. I udkanten af byen fandt man fra middelalderen og frem byens problembørn og de steder, der gennem tiderne er blevet indrettet til dem.

12. august kan du komme med arkæologien rundt i Odense.

Du kommer med til stederne for de udgravninger, der har været afgørende for vores viden om Odense by.

Byens udvikling i 150 år

Siden slutningen af 1800-tallet har man foretaget arkæologiske undersøgelser i Odense, og byvandringen er en fortælling om, hvordan vores viden om fortiden og vores opfattelsen af historien har udviklet sig over de sidste 150 år.

En af de mere spændende personligheder, som satte et stort præg på byen og dens liv i sin samtid, er Dronning Christine. Hun var gift med Kong Hans og boede i byen i begyndelsen af 1500-tallet.

Med sin tilstedeværelse var hun med til at skabe liv i byen, som med omkring 5.000 indbyggere var Danmarks næststørste by efter København.

Hun og hendes hof på ca. 100 personer boede her i 15 år, og dronningen var kendt blandt byens borgere. De oplevede hende blandt andet, når hun drog til kirke, eller når hun var den glade giver af overdådige bryllupsfester eller begravelser.

Dronning Christines historie fortælles på byvandringen 26. august.

Byvandringer for alle

Fra en af 1500-tallets dronninger springer vi frem i tid til Thomas B. Thriges Gade før og nu. 9. september kan du komme med på byvandring langs med den berømte og berygtede Thomas B. Thriges Gade og høre mere om forvandlingen fra byrum til motorgade – og tilbage igen.

Du kommer på en tur langs den gamle gade og de nye kvarterer, som vokser frem, og du får baggrunden for gadens etablering, de huse der forsvandt, og de der kom til – både dengang og i dag.

Er du nybegynder og helt på bar bund med hensyn til Odense byhistorie, så er der også en byvandring for dig.

Onsdag 23. september er der nemlig ”Byhistorie for nybegyndere”, hvor du får en introduktion til Odenses historie fra de tidligste tider frem til den aktuelle byomdannelse.

Se oversigten over sommerens byvandringer her.

Byvandringerne koster en en 50’er – eller 40 kr. hvis du har årskort til Odense Bys Museer.

Læs mere om byvandringer her, hvor du også kan købe billet.

Kan du ikke vente til de nævnte onsdage, så er der også mulighed for at tage på byvandring, præcis når du vil. Med mobilen i hånden kan du med app’en Useum tage på digital byvandring i Odenses gader på alle tider af døgnet.

Her får du viden om byens tidligste historie, som ligger skjult under fødderne på os, og undervejs kommer du forbi de steder, hvor man har fundet spor fra den tidlige by og genstande, som du i dag kan se i Møntergårdens udstilling.

Læs mere om den digitale byvandring her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien