Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Café A åbner med vilde åbningstilbud: Gratis mad til de 100 første

Af Michael Qureshi

Som MigogOdense forleden kunne fortælle, så åbner den landsdækkende kæde Café A i store lokaler i Odense.

Nu har de løftet sløret for deres vilde åbningstilbud for åbningsdagen, som er i morgen torsdag d. 22. november klokken 12.00.

De første 100 i køen får nemlig mad på Café A’s regning. De gør opmærksom på, at det ikke gælder drikkevarer, men det er da en meget god undskyldning for at stille sig klar i den gamle Cinemaxx bygning.

Lagkagehuset blev den første butik i det nye center på hjørnet af Rugårdsvej og Vestre Stationsvej sammen med Danmarks største Rema 1000.

Centeret skal også huse Fitness DK, Café A og så Cassandre Bistro som er en del af samme kæde som Café A.

Det er nemlig folkene bag Dalle Valle-kæden, som også har Café A og Bistro Cassandre.

Mange andre gode åbningstilbud frem til december

Hvis du ikke lige har mulighed for at være blandt de 100 første i køen til åbningen, så er der stadig god grund til at kigge forbi Odenses nye café.

For man kan måneden ud få deres signatur-burger for kun 29 kr. som et åbningstilbud.

Derudover har de også på deres Facebook meldt ud, at der er halv pris på alle retter frem til 1. december.

“Vi åbner Cafe A i Vogterhus her d. 22. november – og på samme tid vores søstercafé Cassandre Bistro, som faktisk bliver vores naboer.

Så vi glæder os helt vildt til at byde odenseanerne indenfor på begge cafeer,” fortæller koncernens HR Chef, Stine Fynbo Pedersen, til MigogOdense.

Én af de største caféer i Danmark

Café A slår på traditionelt, kvalitetsfuld og enkelt cafémad til fornuftige priser, hvor alle kan være med.

Derudover kører de med et tiltag, hvor man hver eneste dag kan få to cocktails for kun 99 kr. Det er noget der tiltrækker det unge publikum og gør, at cafeen skiller sig ud fra mængden. 

Åbningen af Cafe A i Vogterhus bliver nr. 14 i rækken, og samtidig én af de største i Danmark – kun cafeen i Herlev er større.

“Vi åbnede den første Cafe A i 2013 på Amager i København. Siden har vi åbnet 12 caféer, hvoraf Odense nu bliver nr 14.

Vi er meget stolte af vores kommende café i Odense, for det er den næststørste, vi har i Danmark.

Vi startede med Dalle Valle i Odense, og efter lang tids søgen kom lokalerne i Vogterhus, hvor vi har fået muligheden for at huse både en café og en bistro, som begge kræver store moderne rum,” forklarer Stine Fynbo Pedersen. 

50 første spiser gratis på Cassandre Bistro

Søstercafeen Cassandre Bistro har også meldt et stærkt åbningstilbud ud. De første 50 spiser gratis, når de åbner klokken 16.00.

Cassandre Bistro serverer blandt andet retter som plankebøf og surf’n’turf. Derudover er udvalget også stort blandt sandwich og salater.

Modsat Cafe A holder bistroen kun åbent om aftenen.

Del artikel

Andre læser også