Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Donut-kæde udvider igen: Åbner endnu en butik midt i Odense

Af Michael Qureshi

De satte for alvor gang i den nye donuts-bølge i Odense, da Café Donuts åbnede i Albanigade i april.

Siden har de langet tusindvis af vanvittigt lækre donuts over disken. De har desuden butikker i Esbjerg og Vejle.

Nu er de klar med endnu en nyhed.

I morgen torsdag d. 1. oktober åbner de endnu en donut-butik i Odense. Det bliver i hjertet af byen, når de rykker ind i Arkaden Food Hall.

“Vi ønskede en placering i gågaden, og der var Arkaden perfekt til os. Men man kan fortsat også finde os i Albanigade,” fortæller teamet bag Café Donuts til MigogOdense.

Gratis donuts til de første 30 i køen

Man åbner officielt torsdag kl. 11.00 i Arkaden, og deler gratis donuts ud til de første 30 personer i køen. Som der selvfølgelig er Corona-venlig afstand i.

Café Donuts kommer hver dag til at have 16 forskellige varianter i deres Arkaden-butik med og uden fyld.

Blandt deres mest populære donuts er dem med Snickers, Kinder Bueno, Kinder Maxi, Oreo og Toffifee.

Deres donuts er især elsket, fordi man netop kan få dem i lige præcis den variation, man elsker.

“Vores primære inspiration kommer jo fra USA, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan lave donuts,” fortæller de videre.

I juli lancerede de også store donuts med fyld i. Du kan jævnligt bl.a. smage “Daim Bomb”, “Oreo Bomb” eller “Color Bomb”.

Hvad: Café Donuts åbner ny butik
Hvor: Arkaden Food Hall
Hvornår: 1. oktober kl. 11.00

Del artikel

Andre læser også