Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kager og rosé i lyserødt univers: Ny vild café er åbnet midt i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen
PR-foto
PR-foto

Vi er mange, der har glædet os til at komme på café igen, og der er heldigvis masser steder at besøge – både af gamle kendinge samt helt nye steder.

Det nyeste skud på café-stammen i Odense er Le Buzz, der er åbnet på Jernbanegade 12.

Caféen er fuld af farver, som også går igen på det brede menukort. Her vil du kunne få tilfredsstillet din søde tand såvel som nyde cocktails og sunde poké bowls og salater.

PR-foto

Pink candyfloss i dine drikkevarer

Pink candyfloss i din lyserøde mocktail, serveret sammen med en lækker lyserød bagel, der er fyldt med alle dine sunde favoritter! Eller hvad med en latte, hvor dit den traditionelle latteart er skiftet ud med dit ansigt eller dit firmalogo!

Lyserøde vinger til din næste selfie, lyserødt toiletpapir, gul og lyserøde farver overalt, franske blide toner i højtalerne og udsmykningen er glamourøse designerbrands-accessoires.

Det er bare lidt af det du oplever og sanser, når du træder ind af døren i byens nye insta-venlige café, LeBuzz.

PR-foto

Skulle have åbnet i december

Kvinden bag caféen, er franskfødte Nadia Chaudhary, der til dagligt bor i Skibhuskvarteret.

Siden efteråret 2019, har hun sammen med hendes mand, drevet Arkaden Food Hall.

I december 2020, samme dag som landet lukkede, skulle hendes store drøm have været opfyldt med åbningen af LeBuzz, men, byens lyserøde café måtte altså vente helt til april, før det blev virkelighed.

“De unge, byens patruljerende politimænd og kvinder, er især dem vi haft mest på besøg, siden vi åbnede den 21. april,” fortæller Nadia, der samtidig beretter om at hun er overvældet over den positive tilbagemelding hun allerede oplever, både i caféen og på sociale medier.

Cocktails og mocktails

Le Buzz fortæller, at kunder kan bestille alt fra sunde poké bowls og salater, friskpresset juice, chai, te, kaffe, bagels, sandwiches og kage.

Så er der selvfølgelig også de lækre cocktails, caféen slår sig på samt mocktails, der er cocktails uden alkohol. Elsker du rosé, men er mindre glad for procenterne, kan du også bestille alkoholfri rosé.

Skal du besøge den nye café, kan du komme forbi fra mandag til lørdag fra kl. 10.00 til 18.00.

Hej ODENSE🌸
Vi har åbent vores nye café i Jernbanegade.
Hjælp os med at sprede budskabet🙏

🌸 Candyfloss
🌸 Pink…

Slået op af Le BuzzMandag den 26. april 2021

Del artikel

Andre læser også