Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kom til kæmpe folkefest: Grand Opening på Carl Nielsen Museet

Af Christina Frederiksen

Musikken er rygraden, når et helt nyindrettet museum for Carl Nielsen åbner fredag 2. juni 2023 midt i Odense.

Her møder du komponistens kontrastfyldte og vidtfavnende musikalske univers, der fornyer billedet af Carl Nielsen og hans plads i verden.

Det er musikken, der gør Carl Nielsen til noget ganske særligt, og derfor bliver musik selvfølgelig udgangspunkt for din oplevelse, når du fra 2. juni kan besøge Carl Nielsen Museet. 

Det er et markant skift fra den tidligere udstilling, der i høj grad var bygget om op Carl Nielsens biografi og fysiske genstande.

I Carl Nielsen Museet arbejder vi med musik som et universelt sprog – det kan være legende, passioneret og nysgerrigt.

Det kan være svært at putte i boks. Alt sammen ligesom Carl Nielsen selv.

Musikken er midlet til nye erkendelser om Carl Nielsen

Målet er også, at du som gæst går derfra med noget uventet og en ny forståelse af, hvad Carl Nielsens musik kan.

Danmarks mest berømte komponist kom fra simple kår.

Som komponist udfordrede Carl Nielsen hele tiden grænserne. Resultatet var dristige symfonier og kompositioner, men også sange, der er blevet en del af dansk kulturel identitet.

Tag trappen op og gå på opdagelse i Carl Nielsens musikverden.

Oplev hans musikalske opvågnen, modstand mod konventioner, krisestunder og den forsoning, han fandt i senere år.

Du er på et museum, hvor den vigtigste genstand er musikken.

Hvert udstillingsemne formidler musik og fortæller en historie fra Nielsens liv. Nogle steder skal du selv hjælpe til – løfte, dreje, trykke og åbne for at aktivere musikken.

Udforsk på din egen måde, i dit eget tempo.

Opdag frem for alt Carl Nielsen gennem hans musik. Lyt til de lyde, der fyldte Nielsens verden.

Se glimt af de steder og mennesker, der inspirerede hans kreativitet. Følg pulsen på hans musik som lyset, der strømmer gennem udstillingen.

Program og tilmelding findes her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.