Den perfekte Valentines Date: Vind All You Can Eat hos Carl’s Jr.
Nu er der ikke længe til Valentinsdag, og går du allerede nu og tænker på, hvordan du kan arrangere den helt perfekte date … Så skal du læse med her.
I samarbejde med Carl’s Jr. på Niels Bohrs Alle 150 har vi nemlig fået lov til at udlove en vaskeægte All You Can Eat-date til dig og lige præcis den person, du tror vil få allermest glæde af denne præmie.
Og ja, når vi siger All You Can Eat, så mener vi All You Can Eat (hverken mere eller mindre):
I et valgfrit tidsrum på to timer får I lov at bestille, hvad som helst fra menukortet – lige så mange gange, I overhovedet orker.
Ingen begrænsninger – giv den gas
Hvor meget man reelt kan nå at spise, må være op til den enkeltes sult, mavesæk og … samvittighed? Der er i hvert fald intet andet end det, der bør holde dig tilbage fra at gå amok i burgere, fritter, dips, milkshakes og sodavand.
“Der er absolut ingen begrænsninger på præmien, og det behøver heller ikke at være et kærestepar, der vinder, så længe man ikke bestiller mere end man kan spise
I princippet må man tage sin mest sultne kammerat med, hvis det er det, man vil. Begge får lov at spise lige så meget, de kan,” siger Malene Svejstrup, Marketing projektleder hos Carl’s Jr.
Præmien kan jo også bruges på en vilkårlig Tinder-date, som du gerne vil imponere med en romantisk middag og din monster-appetit.
Mulighederne er uendelige.
Kendt og elsket for den høje kvalitet
Burgerkæden er kendt og elsket i især USA, hvor flammegrillede bøffer i rigelige mængder blandt andet stjæler ens opmærksomhed på menukortet – og måske også din?
Hos Carl’s Jr. på i Odenses Bilka kan du for eksempel vælge den såkaldte Monster Five Star, der på bedste amerikaner-manér består af to bøffer á 150 gram, fire skiver bacon og tre skiver cheddarost.
On the side skal du naturligvis både bestille pommes frites, onion rings, crisscut fries, chili cheese fries og chili cheese poppers og en chokolade milkshake … fordi … Why not?
Modsat mange lignende burgerkæder tilberedes alt ved Carl’s Jr., når det bestilles, og du er dermed garanteret helt friske råvarer, når du får det serveret ved bordet.
Alt i alt den perfekte date, hvis du spørger os.
Velbekomme!
Du deltager i konkurrencen på det Facebook-opslag, der er tilknyttet denne artikel. Find det her.