Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tinderbox afslører fire store navne: Chainsmokers er på plakaten

Af Redaktionen
Foto: Jonatan Nothlev.
Foto: Jonatan Nothlev.

Sidste år leverede Tinderbox den største fest nogensinde i festivalens historie.

Noget tyder på, at 2019 godt kan gå hen og blive endnu større.

Der er allerede præsenteret flere store internationale topnavne til Tinderbox ’19 som blandt andet Swedish House Mafia. 

Torsdag kom så yderligere fire ret store navne på plakaten både internationalt og på den danske scene.

Således har Tinderbox præsenteret Chainsmokers, der de seneste år har leveret det ene giga-hit efter det andet.

Hører man tit radio, så vil man opdage, at Chainsmokers ofte kører i hot rotation og bliver spillet flere gange på en dag på alle de store kanaler.

The Chainsmokers største hit er Closer med Halsey, der på Youtube har fået over to milliarder views.

Sheryl Crowe og Skunk Anansie

Derudover har Tinderbox præsenteret to garvede navne internationalt. Her er der tale om Sheryl Crow, som også har leveret sin del af Billboard-hits.

Derudover er Skunk Anansie kommet på plakaten, og dem husker mange også for deres storhedstid.

Dansk islæt blev også præsenteret torsdag med GNAGS, som altid har været garant for gedigne ørehængere, og som man altid kan danse til.

I slutningen af 2018 præsenterede man også den ikoniske sangerinde Lana Del Rey, der siden 2012 har udsendt fire album med sensuel dragende pop, der trækker på en blanding af drømmende noir-pop og triphop.

Rapperen A$AP Rocky giver for første gang siden 2014 en koncert på dansk grund.

Siden da har han hittet sammen med Selena Gomez på ”Good for You” og med G-Easy på ”No Limit” udover egne tracks som ”Everyday”, ”ASAP Forever” (feat. Rod Stewart, Miguel og Mark Ronson) og ”Praise the Lord (Da Shine)”.

Seattle rapper og Boston-band

Der bliver også fart over feltet og hits på stribe, når Macklemore griber mikrofonen på Tinderbox og smider bangers som ”Thrift Shop” og ”Can’t Hold Us” – to sange med tilsammen mere end en milliard streams på Spotify.

Rapperen fra Seattle blev kaldt ”Mirakelmageren Macklemore”, sidst han gæstede Danmark, for en koncert, hvor hans entusiasme og star quality smittede af selv på de bagerste rækker.

Macklemore er en forrygende performer, der vil sætte et smil på læben hos alle i Tusindårsskoven.

 

Stærke danske navne

I samme ombæring kan man glæde sig til, at se tre af de stærkeste navne på den danske hiphop-scene, når L.O.C., Suspekt og Benal også lægger vejen forbi Fyn.

Suspekt har tidligere væltet Tusindårsskoven med enorm succes, men det er første besøg på Tinderbox både for superduoen bag ”Uh Babe” og ”Nu her” og landets mest succesfulde rapper gennem tiden, der til den tid vil være aktuel med det længeventede album “Det Danske Mareridt – Drømmen den er Vores”.

Billede fra da Suspekt fyrede op under Tinderbox i sommer.
Foto: Peter Kirkegaard

 

Tinderbox 2019 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene d. 27.-29. juni 2019.

Billetter kan købes via Tinderbox.dk

Del artikel

Andre læser også