Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bobler i stride strømme: Champagnefestival i Odense afslører et fedt program

Af Christina Frederiksen

Der er nu ikke noget som et glas boblende champagne ved festlige lejligheder – eller bare fordi det er onsdag.

Sådan er der mange, der har det, og derfor har Odense sin helt egen champagnefestival – som er den eneste af sin slags i landet.

Både i 2019 og 2021 blev festivalen afholdt med stor succes, og derfor er folkene bag klar med endnu en udgave af Champagnefestival.

Den bliver afholdt 10. juni hos Alfred & Kamilla i historiske rammer i det gamle, røde pakhus på Odense Havn.

En række vinhandlere møder op til festivalen med deres bud på lækre og velsmagende champagner, og for 449 kroner får du 10 nøje udvalgte glas champagner.

Ved festivalen har du også mulighed for at købe champagne med hjem til særligt gode priser, og med en festivalbillet får du desuden adgang til aftenens afterparty.

“Det er jo en festival, hvor man starter med en masse mere seriøse smagninger mellem kl. 17 og 22, men hvor det derefter ender som en champagnefest til det afterparty, man også får adgang til,” fortæller arrangør Jakob Søfelde-Hansen og tilføjer:

“Jeg har hyret dj’en Frank Hansen, som mange odenseanere kendere.

Han er god til at sætte gang i festen og er champagnefestivalens hus-dj. Han har i hvert fald også været med de andre år.”

Ved den første Champagnefestival i 2019 kiggede cremekongen, Ole Henriksen, forbi. Han er nemlig også vild med champagne.

Optakt til festivalen

Hvis man ikke kan vente helt til 10. juni med at nyde de eksklusive bobler, kan man 28. maj kigge forbi Record Pusher i Overgade.

Her er der om eftermiddagen en tre-timers optakt til Champagnefestival – med titlen “Plader og champagne”.

“Her vil man kunne købe champagne fra 45 kroner pr. glas, og for hvert glas man køber, deltager man med et lod i lodtrækningen om en god flaske champagne og to billetter til Champagnefestivalen.

Bo fra Record Pusher vil så sørge for at lave en tre-timers-playliste med sange, der på en eller anden måde har noget med champagne at gøre,” siger Jakob Søfelde-Hansen.

Billetter til Champagnefestival er til salg nu og kan købes her.

Hvad: Champagnefestival

Hvor: Alfred & Kamilla, Sverigesgade 16, 5000 Odense

Hvornår: 10. juni kl. 17-22

Del artikel

Andre læser også