Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Årets julegave?: Legendariske Chippendales indtager Odense i foråret

Af Simone Vestergaard
Foto: PR
Foto: PR

Hver gang de letpåklædte Chippendales gæster Danmark, er der stor rift om billetterne.

Torsdag d. 25. april indtager de eftertragtede og verdensberømte mænd igen Odense med deres nyeste show: Let’s Misbehave Tour.

Det flotte hold har turneret verden rundt med deres næsten stuerene striptease, og kvinder verden over har skreget og hvinet over de veltrænede og olieglinsende mandekroppe, der fremvises i en mere eller mindre afklædt udgave.

Når Chippendales indtager Odeons’ scene bliver det med sensuelle rytmer, sex appeal og dansekunst i verdensklasse.

Cowboys i stramme jeans, søofficerer i flotte uniformer eller itúrevne t-shirts – you name it.

Der bliver med garanti skruet godt op for temperaturen, når de amerikanske drengerøve først går i gang med det spektakulære show.

Magic Mike lignende oplevelse

Chippendales’ shows har i den grad udmærket sig i hele verden, og populariteten er ikke blevet mindre af, at Magic Mike-filmene med den muskuløse skuespiller Channing Tatum i hovedrollen, har opnået en kæmpe fanskare.

Især Magic Mike XXL trak mange kvinder i biografen – og med Chippendales kan publikum få en lignende oplevelse helt tæt på.

Der er altså ingen undskyldning for ikke at hæve lidt pengesedler, og tage tøserne med på tur.

Den ultimative tøseaften

Hvert år køber mere end – hold nu fast – to millioner kvinder faktisk billet til et show med Chippendales.

Showet har turneret verden rundt i mere end 35 år – selvfølgelig med udskiftning af mændene i showet, så gennemsnitsalderen altid holder på et tilpas lavt niveau, der tiltaler den kvindelige publikumskare, som kun bliver større med årene.

Hvis du og dine veninder har brug for den ultimative festlige tøseaften, i selskab med nogle hotte mænd der godt kan finde på at invitere piger blandt publikum op til lidt hjemlig hygge på scenen, så er Chippendales-showet et yderst godt bud – og med garanti et show man sent vil glemme.

Hvad: Chippendales i Odense
Hvor: ODEON
Hvornår: Torsdag d. 25. april
Du kan købe billetter her. 

Del artikel

Andre læser også