Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skal på Tour i Danmark: Christopher kommer til Odense i foråret

Af Simone Vestergaard

Han er en af Danmarks største popstjerner.

Vi lærte hans bløde stemme at kende for seks år siden, blandt andet gennem hans første hits ”Nothing in Common” og ”Colours”.

Siden er han blevet en eftertragtet ung mand med et fuldt booket tourprogram i både Danmark og udlandet – det ene hit efter det andet spiller i radioen og den populære, uundgåelige Spotify hitliste.

Med hele tre albumudgivelser og 15 officielle singler, der alle har solgt enten guld eller platin, har Christopher i den grad indtaget positionen som én af landets største popmusikere. Derudover har han, de sidste seks år, vundet adskillige priser ved Danish Music Awards.

Særligt i Asien har hans talent og velskrevne sange imponeret, og det har givet ham et stort internationalt gennembrud.

Aktuel med Irony

På nuværende tidspunkt er han aktuel med singlen ”Irony”, som blev introduceret til sommerkoncerterne sidste år.

Til april skyder Christopher gang i hans tour 2019, med en udsolgt koncert på Vega i København. Herefter besøger han både Aalborg, Kolding, Herning og Aarhus – og torsdag d. 25. april gæster han Magasinet i Odense.

Hvad: Christopher
Hvor: Magasinet
Hvornår: Torsdag d. 25. april 2019

Du kan stadig nå at sikre dig billet til koncerten. 

Del artikel

Andre læser også