Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Dét tager kegler: City Bowling klar med forrygende senior-events

Af Christina Frederiksen

Det er ikke alle sportsgrene, der er lige velegnet til dem, der har rundet de 50 år.

Men bowling er én af dem, der kan spilles af alle aldre!

Derfor er det da også godt nyt, som City Bowling er klar med til alle, der har passeret det skarpe hjørne.

City Bowling har netop lanceret to tiltag, der henvender sig til de mere modne gæster:

Senior Bowling Eftermiddag og Senior Bowling Drop In.

Senior Bowling Eftermiddag er opstået på baggrund af stor efterspørgsel fra gæster, som enten stadig er i arbejde, eller som laver andre ting om formiddagen – men som gerne vil have mulighed for at tage et slag bowling om eftermiddagen.

Det kan de nu!

Hver mandag klokken 16-17 er der nemlig eftermiddagsbowling for alle over 50 år, som gerne vil ud og have lidt ekstra motion, lære nye mennesker at kende og hygge over en kop kaffe, når spillet er slut.

Det koster 35 kroner pr. gang plus evt. skoleje på 10 kroner.

Efter spillet er der kaffe til alle, der har deltaget (inkluderet i prisen). Det er muligt at tilkøbe kage til kaffen, hvis man har brug for lidt sødt.

Man skal tilmelde sig på telefon 65910122 eller på mail@citybowling.dk.

Der er allerede mange tilmeldte, så der er ingen grund til at holde sig tilbage!

Men festen for seniorerne slutter ikke her.

Hver tirsdag klokken 10-11 er der nemlig Senior Bowling Drop In i centret på Rugårdsvej 46.

Ved Drop In kan man komme de tirsdage, man har lyst, og man skal ikke være medlem af en klub.

Folk kommer på kryds og tværs og hygger sig med hinanden, og der er god mulighed for at møde nogle forskellige mennesker, de tirsdage man har lyst til at deltage.

Prisen er 35 kroner pr. gang plus evt. skoleje på 10 kroner.

Efter bowling er der kaffe til alle, der har deltaget (inkluderet i prisen).

Så derfor: Hvis du er 50+ og gerne vil være med til noget, der tager kegler, så er City Bowling på Rugårdsvej 46 klar med to forrygende nye tiltag, der bare venter på din deltagelse!

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.