Coop tilbagekalder snacks: Risiko for spind og larver i maden
Hvis du har været på snackjagt i en Coop butik for nylig, skal du læse med her.
Der er nemlig fundet larver og spind i en populær snack, og produktet tilbagekaldes derfor.
I en pressemeddelelse skriver Fødevarestyrelsen, at det specifikt drejer sig om knækbrødssnacks fra Nordthy købt i Coops butikker med bedst før-dato 20. marts.
Produktet er uegnet som fødevare, og det bør derfor kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Fødevarestyrelsen skriver yderligere at:
“En utilsigtet fejl i produktionen betyder, at produktet kan indeholde insektlarver og spind fra larverne. Larverne gør skade på varen og gør produktet uegnet som fødevare.”
Læs mere her.