Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny discountkæde indtager Odense: Åbner ny butik på fredag

Af Redaktionen

Fredag den 26. november klokken 8.00 åbner Coops nye discountkæde – Coop365 – sin nye butik i Gartnerbyen.

Det sker på Gartnertorvet i Odense V, hvor dørene slås op til en nybygget Coop365.

Den nye butik har et salgsareal på knap 750 m2 med stor parkeringsplads med indkørsel fra Middelfartvej, en stor frugt & grønt samt friskbagt brød fra egne ovne.

I spidsen for den helt nybyggede butik står Hans-Peter Stegø, der kommer fra fakta på Rømersvej.

“Jeg glæder mig til at lære Gartnerbyen at kende og vise både nye og gamle kunder vores nye butik, som vi er meget stolte over. Vores mål er, at det altid skal være billigt, nemt og godt at handle her.

Så hvis der er kunder, der synes, der er noget, vi kan gøre bedre, så må de endelig tage fat i mig,” siger Hans-Peter Stegø, der på åbningsdagen er klar med skarpe tilbud og gaveposer til de første 50 kunder.

Godt og bredt sortiment

Også kædedirektør Thomas Nielsen glæder sig over, at Coop365 nu kan tilbyde beboerne i Gartnerbyen og kunderne i lokalområdet Coops nye discountkoncept.

“Coop365 har et godt og bredt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og særlig fokus på ansvarlighed, økologi og frugt og grønt.

Coop365 er også indrettet, så det er nemt at handle ét og samme sted i en travl hverdag. Den kombination, tror vi, passer perfekt til kunderne i Gartnerbyen,” siger Thomas Nielsen.

Coop365-butikken er Gartnerbyens første dagligvarebutik.

Bestyrelsesformand i Gartnerbyen P/S, Anker Boye, glæder sig over, at Odenses nye, grønne hjerte får en ny, grøn butik.  

“Vi ser meget frem til at byde Coop365 velkommen i Gartnerbyen. Jeg er sikker på, at matchet mellem Coop365 og Gartnerbyen er det helt rigtige, og åbningen af butikken er et væsentligt skridt i vores bestræbelser på at skabe en bydel, hvor man er tæt på det hele,” siger Anker Boye.

Kom hurtigt og nemt igennem butikken

Coop365-butikkerne har udvidet sortimentet og har 600-700 flere forskellige varer på hylderne end kunderne ellers har været vant til i discountregi. Mere end 400 varer på hylderne er økologiske, og der er friskbagt bagværk på hylderne.

Kæden tilbyder 10% bonus på al frisk frugt & grønt, hvis man handler med Scan & Betal – og så kommer man til og med også nemt og hurtigt igennem butikken.

Del artikel

Andre læser også