Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cyklede på stribe i gågaden: Politiet chokeret over antal bøder i centrum

Af Redaktionen

Der var en del odenseanere, der fik sig en ret dyr cykeltur i løbet af mandagen.

Fyns Politi valgte nemlig at gennemføre en kontrol, hvor de stillede sig på gaden fra klokken 9.00 i morges frem til 13.30.

På blot fire og en halv time udskrev betjente bøder til hele 140 cyklister, der så stort på, at der var tale om en gågade.

Det koster 700 kr. i bødeafgift at cykle på en gågade.

Skyhøjt tal

Fyns Politi lægger ikke skjul på, at det høje antal bøder for den forseelse chokerer dem.

“Træk din cykel i gågaden! I dag kl. 9.00-13.30 har vores kolleger i færdselsafdelingen skrevet 140 personer, der cyklede i GÅ-gaden,” lyder det fra politiet på Twitter.

Over for TV 2 Fyn forklarer man endvidere, at tidligere på året gennemførte man kontroller i en hel uge i Odense og Svendborg, hvor der i alt blev uddelt 114 bøder.

Derfor er det helt usædvanligt, at der blev stukket 140 bøder på så få timer midt i Odense.

Dagens betjente havde i øvrigt elever fra Politiskolen med sig, så de lærte i hvert fald, hvordan man henvender sig til borgere for at udskrive bøder.

Del artikel

Andre læser også