Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Markant initiativ:  Dagligvarekæde skærer momsen på frugt og grønt

1-7-1-1024x614
Coop365 skærer momsen af frugt og grønt. Foto: PR

De fleste danskere har nok bemærket, hvordan priserne på dagligvarer de seneste år kun er blevet dyrere. Ifølge en analyse fra Dansk Industri var producentpriserne på fødevarer i oktober 2024 steget med i alt 26,7 pct. sammenlignet med 2021.

For at trække i den anden retning, tager 365discount igen et skridt for at lette presset på danskernes husholdningsbudget.

Fra torsdag den 6. marts til onsdag den 12. marts 2025 skærer discountkæden igen momsen på alle frugt- og grøntvarer i sine 363 butikker landet over, så kunderne i perioden sparer 20 pct. på disse varer.

Det skriver 365discount i en pressemeddelelse.

”Vi ved, at mange danskere holder ekstra godt øje med priserne, når de handler dagligvarer. Derfor vil vi gerne give dem en håndsrækning ved at gøre frugt og grønt mere overkommeligt i en hel uge,” siger Michael Tilsted, kædedirektør for 365discount, i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Sidste år så en stor stigning i salget af både frugt og grønt i perioden med priser, der svarede til, at momsen var fjernet. Vi ønsker at gentage succesen, fordi vi ved, at selv en midlertidig prisnedsættelse kan gøre en stor forskel i danskernes hverdag.”

Vil slå rekorden fra sidste år

Under sidste års ’Skær Momsen’ købte kunderne 43 pct. mere frugt og 37 pct. mere grønt i perioden med nedsatte priser, og satte dermed salgsrekord sammenlignet med tidligere kampagneindsatser.

I år vil 365discount forsøge at slå rekorden.

”Vi håber, at endnu flere danskere vil benytte sig af muligheden i år. Frisk frugt og grønt er en vigtig del af mange familiers indkøbslister, men vi ved, at det kan være en af de poster, hvor man skærer ned, når budgettet strammer,” siger Michael Tilsted.

I 2024 førte 365discounts ’Skær Momsen’-kampagne til debat i Skatteministeriet, hvor Moderaterne bakkede op om idéen om at indføre differentieret moms på sunde fødevarer.

Den tilbagevendende kampagne er en del af kædens faste indsats for at tilbyde danskerne dagligvarer til priser, der er til at betale.

Håber på politisk handling

Hos foreningen Coop amba, der står bag Coop-butikkerne, bakker man fuldt op om 365discounts arbejde med at sætte fokus på priserne på frugt- og grøntvarer.

Samtidig er håbet, at indsatsen igen i år kan skabe politisk debat om at indføre differentieret moms på sunde fødevarer i Danmark.

”Sidste år skabte 365discounts indsats ’Skær Momsen’ en masse opmærksomhed. Det blev endnu mere tydeligt, at mange danskere gerne vil spise grønnere, men at prisen alt for ofte er en hindring.

Vi er en forening med to millioner medlemmer, der går rigtig meget op i sunde varer, men hvor mange også har stramme budgetter. Vi håber, at initiativet kan sætte fokus på, hvordan politikerne kan gøre meget mere for danskernes sundhed og især for dem, der har mindst,” siger Pernille Skipper, forkvinde for foreningen COOP amba, i pressemeddelelsen og afslutter:

”Vi ved fra tidligere år med ‘Skær Momsen’, at priserne har kæmpe betydning for danskernes indkøbsvalg, særligt uden for storbyerne.

Sidste år steg 365discounts salg af frugt og grønt markant flere steder i Danmark i løbet af ugen med nedsatte priser, så vi mener, at det er på tide, at politikerne bidrager til de sunde valg ved at sænke momsen på frugt og grønt, hvilket et markant flertal af danskerne også støtter.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.