Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmark løber: Deltag gratis i kæmpe motionsløb

Af Nathalia Hentze Nielsen

Sidste uge kunne vi begejstre en masse løbeglade sjæle med nyheden om et virtuelt motionsløb, der afholdes midt i maj.

I mellemtiden er endnu et motionsløb blevet annonceret, og hvis du synes, at maj er lige lovligt langt væk, får du her mulighed for at deltage allerede på søndag den 19. april kl. 11.00 til Danmark Løber.

Det er nogle af Danmarks største løbsarrangører, der er gået sammen om den landsdækkende begivenhed med det formål at få danskerne ud i forårsvejret, og vise at vi står sammen ved at løbe alene.

Løbet er gratis, og du vælger selv, hvilken rute du vil følge samt den distance du vil løbe (eller gå): 5 km, 10 km eller 21,1 km.

Danmark Løber er arrangeret af Sparta, OGF, Aalborg Atletik & Motion, HCA Marathon, Lillebælt Halvmarathon, Sport Event Syd og Aarhus Motion, der alle har måtte aflyse eller flytte løbsarrangementer i 2020.

Løb i de danske farver

Løbet er, som allerede nævnt, gratis, men du skal stadig tilmelde dig for at modtage et startnummer.

På selve dagen vil der både være opvarmning, peptalks, fede lodtrækningspræmier og interviews med forskellige løbere på ruten. Du kan følge med i livestreamen på mobilen, mens du løber eller lytte til programmet via dine høretelefoner.

Som et specielt tiltag opfordrer arrangørerne alle til at iklæde sig de rød-hvide farver under løbet, så de danske gader og naturområder fyldes med Dannebrogs farver.

Efter du har fuldført dit løb, skal du klikke “stop tiden” på den mail, du har fået tilsendt. Herefter vil dit resultat være tilgængeligt på sportstiming.dk, og du vil modtage et virtuelt diplom.

Læs mere om Danmark Løber her.

Hvad: Danmark løber

Hvor: Selvvalgt rute

Hvornår: 19. april, kl. 11.00

Del artikel

Andre læser også