Aktiviteter for hele familien: Oplev Danmarks bedste padelspillere i Odense

Der er dømt action, spænding og underholdning, når nogle af Danmarks bedste padelspillere kommer til PadelPadel i Odense – Carlsberg Nordic Arena.
De inviterer nemlig alle til at komme og se Carlsberg Nordic Padel Series – Powered by CUPRA, som finder sted fredag den 30. og lørdag den 31. august – en unik mulighed for at opleve nogle af de dygtigste padelspillere i aktion.
De første kampe starter fredag kl. 17.00 og fortsætter lørdag med en spændende damefinale omkring kl 14.00 og herrefinale omkring kl. 15.30
Hoppeborg, burgers og CUPRA-biler
Det bliver ikke kun padel, der trækker folk til. PadelPadel har nemlig masser af aktiviteter og underholdning for både store og små.
Der er blandt andet en stor hoppeborg, hvor børnene kan brænde noget energi af, softicemaskine, en helt særlig PadelPadel “DM Burger”, festtelt med kolde fadøl og musik og flere sjove konkurrencer med fede præmier.
Turnering er som skrevet, “Powered by CUPRA”, derfor kan de også præsentere nogle af de nyeste biler fra CUPRA til selve turneringen. I får mulighed for at være blandt de første i Danmark til at kunne prøvekøre de fantastiske biler.
I kan opleve deres innovative design, kraftfulde ydeevne og avancerede teknologi på tæt hold.

Du kan selv være med
Hvis I selv har lyst til at prøve kræfter med padel, så har I også chancen denne weekend. De afholder nemlig hele fem ranglistekampe for spillere på alle niveauer.
Du kan også bare komme og være en del af den fantastiske stemning som tilskuer. Her kan du møde andre padelentusiaster, heppe på dit favorithold og bare nyde en weekend med god underholdning.
Du kan opleve padel på højeste niveau og måske blive inspireret til selv at kaste dig ud i noget mere padel.
Du kan finde mere information om turneringen her.
Tilmelding til ranglisteturneringen finder du her.