Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks darling gæster Odense: Kom til underholdende foredrag med Sofie Linde

Af Stine Kjølby Christensen

Sofie Linde har, især efter sin ageres som X factor-vært, taget Danmark med storm.

Den kæmpe humørbombe, med underholdende selvironi, kommer man ikke så nemt udenom, og der er da heller ingen tvivl om, at Linde er et friskt og sundt pust i en verden af filtere og optillede billeder.

Sofie Linde er hudløst ærlig – og det kom især til udtryk, da hun for et par år siden annoncerede sin lykkelige graviditet med kæresten, Joakim Ingversen.

I løbet af de kommende ni måneder kunne vi følge Sofie i hendes graviditet, der udviklede sig til at blive langt mindre rosenrødt, end hun havde regnet med.

Sofie var træt. Meget træt. Hun var sulten. Meget sulten. Så sulten, at hun en dag kværnede 7 spandauere – et mønster, der da også endte med, at hele 38 kilo havde sneget sig på, inden datteren Trine endelig kom til verden.

Fårking gravid

Hele historien kom der sidenhen en bog ud af: Fårking gravid – en fremmed flytter ind.

Bogen blev en bestseller og har i dag solgt mere end 20.000 eksemplarer – derfor er det da også naturligt, at fru Linde også kom afsted på landevejene, og fik formidlet sin personlige historie om dét at hade at være gravid.

Den 6. november kommer hun til Odense Congress Center og fortæller på ærlig og hæmningsløs vis sin historie, der både henvender sig til fagfolk og ganske private.

Foredrget tager naturligvis udgangspunkt i bogen, men samtidigt bliver der altså mulighed for at komme helt tæt på én af tv-branchens mest charmerende, kloge og humoristiske personligheder.

Du kan købe billetter til arrangementet her.

Hvad: Foredrag med Sofie Linde
Hvor: Odense Congress Center
Hvornår: 6. november 2019

Del artikel

Andre læser også