Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Danmarks Jernbanemuseum: Klar med stor fotoudstilling

Af Christina Frederiksen

I går åbnede Danmarks Jernbanemuseum en fotokunstudstilling med spektakulære jernbanebilleder af fotograf René Strandbygaard.

I flere årtier har han rejst verden tynd for at finde de sidste damplokomotiver i regulær drift 

Det har været en jagt på tidslommer, der var få år, måneder eller blot uger fra at forsvinde.

Rejserne fandt hovedsageligt sted i 1990’erne, i en tid før internet og mobiltelefoner, så han vidste aldrig med sikkerhed, hvad der ventede ham.

Manden bag kameraet

René Strandbygaard er født i 1972 og har levet hele sit liv i København.

Han startede sin karriere på dagbladene i slutningen af 1990’erne, hvor han leverede adskillelige reportager fra sine rejser og tog erhvervsportrætter.

I midten af nullerne tog tingene en ny drejning, da René Strandbygaard noget modstræbende overgav sig til filmmediet. Det viste sig at være en klog beslutning og i 2006 startede René Strandbygaard Copenhagen Film Company.

I 2011 filmede og producerede René Strandbygaard Mærsks banebrydende filmkampagne: ”We Are Maersk”. Filmen er stadig den mest internationalt prisvindende kommercielle film.

Når han hørte om en eksisterende bane, pakkede han sit kamera og drog afsted.

Med politiet eller militæret i hælene 

René Strandbygaard har været i Indien, Pakistan, Kina, Indonesien, Cuba, Rumænien – ja et utal af steder – ofte med politiet eller militæret i hælene.

For hvorfor var det lige, at en vesterlænding skød billeder af kritisk infrastruktur? Med sit kamera indfangede han tiden og ånden og bragte det med hjem. 

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem René Strandbygaard og Danmarks Jernbanemuseum.

For første gang nogensinde vises et lille udpluk af fotografierne for offentligheden.

I René Strandbygaards fotoarkiv ligger mange tusinde billeder fortsat gemt. Fotografierne i udstillingen er nogle af de mest spektakulære og stemningsfulde billeder i samlingen.

Bag hver eneste billedserie gemmer sig fantastiske fortællinger om lokalsamfund, jernbanemiljøer og styreformer, der i dag er historie.

”Jeg syntes igen-igen, at jeg lige skulle bruge alle mine penge og de sidste feriedage på en flybillet halvt rundt om jorden for i en uge eller to at jage fortidens spøgelser.

Ikke ferier, men ekspeditioner, togture ud i det ukendte med for lidt nattesøvn og alt for meget primitiv transport på dårlig mave. Med vidt åbne øjne, på jagt efter farver, lyde og stemninger. Langt ud på landet i fjerne afkroge af verden,” sagde René Strandbygaard i 2022.

Læs mere om udstillingen her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.