Danmarks sødeste hund: Få din bedste ven trykt på et frimærke

Skrevet af: Simone Vestergaard

Synes du, at din hund er den sødeste i hele Odense? Måske endda i verden? Så er du nok ikke den eneste.

Lige nu har alle stolte hundejerne endda chancen for at blive det næste levende billede på en ny, officiel frimærkeserie, der sendes ud i hele landet.

Dansk Kennel Klub har nemlig, i samarbejde med Post Nord, udskrevet en yderst nuttet konkurrence, der lyder på at finde frem til Danmarks fem dejligste hunde, som senere på året får lov at pryde hele to millioner frimærker.

Konkurrencen, der kører på både Facebook og Instagram, har siden uge syv fået flere tusinde husdyrsejere med på hashtagget #minhundpåfrimærke – og din hund kan stadig nå at være med.

Den gode hundehistorie

For at deltage skal du starte med at bladre dit fotoalbum igennem, og udvælge det absolut bedste hundefoto du har af din bedste ven.

Dernæst skal billedet uploades sammen med en beskrivelse af, hvorfor netop din hund fortjener at pryde frimærkerne.


Du kan deltage på to forskellige måder:

  • Beskriv, hvad der gør lige netop din hund noget særligt. Beskrivelsen lægger du op i tråden på Post Nords Facebook, sammen med fotoet af din mest nuttede følgesvend.
  • Du kan også deltage ved at smide din motivation og billede op på din egen instagramprofil sammen med hashtagget #minhundpåfrimærke.

På Facebook har opslaget fået overvældende opmærksomhed, og over 4000 personer har allerede delt glædeligt ud af deres bløde venner.

Vind et forstørret frimærke med din hund

Konkurrencen slutter søndag d. 3. marts.

Herefter vil PostNord i samarbejde med Dansk Kennel Klub udvælge 5 vinderhunde d. 11. marts.

Vinderne får deres hund portrætteret af en af landets bedste hundefotografer, og de fem portrætter bliver herefter omsat til nationale danske frimærker; hver med en værdi af 10 kr..

De udkommer 19. september 2019 i et oplag på 2 mio. stk.

Vinderne modtager desuden et unikt værk bestående af et forstørret frimærke med vinderhunden på, indrammet og signeret af fotografen, samt 50 frimærker med den nye serie.

Du kan læse mere om konkurrencebetingelserne her og deltage i konkurrencen her.

Helt særligt juni-tilbud: Køb din Vi Elsker 90’erne billet inden sommerferien

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Morten Ryming
Foto: Morten Ryming

Vi Elsker 90’erne bliver årets største sommerfest i Odense, og MigogOdense er mediepartner på 13 timers total fest.

Forleden lagde den store 90’er karavane Rødovre ned med over 17.000 publikummer, hvor især Scooter, Vengaboys, Eiffel 65 og Boyzlife var helt forrygende.

Der har aldrig været et større line up på samme plakat af 90’er stjerner, og det har man i den grad også mærket i forsalget.

I Odense buldrer billetsalget også afsted, og der er ingen tvivl om, at odenseanerne glæder sig til det store show, hvor navne som Scooter, Cascada, Eiffel 65, Right Said Fred, Vengaboys og Boyzlife (sammenkobling af Westlife og Boyzone) er blandt hovednavnene.

Helt særligt juni-tilbud

I et forsøg på at melde udsolgt allerede før august har MigogOdense sikret sig et antal billetter, som vi nu de næste 14 dage kører som et helt særligt juni-tilbud.

Du sparer nemlig 100 kr. på Vi Elsker 90’er billetten, hvis du helt eksklusivt køber den igennem MigogOdenses særlige link lige her. 

Billetterne bliver dyrere hver måned frem til 24. august, så det er bare om at få fingrene i dem nu.

Her er plakaten for årets Line Up til Vi Elsker 90’erne

  • Daze
  • Scooter
  • Cascada
  • Eiffel 65
  • Right said Fred
  • Londonbeat
  • N-trance
  • Snap
  • Boyzlife
  • Real McCoy
  • DJ Quicksilver
  • Rob’n Raz feat
  • DJ Flex
  • DJ Giorgio Prezioso
  • Vengaboys
  • HIT N’HIDE
  • Vengaboys
  • Real McCoy
  • DJ Quicksilver
  • Rob’n Raz feat. DJ Flex
  • DJ Giorgio Prezioso
  • Voice of KLF
  • Danny Kool
  • Alice Deejay
  • Dario von Slutty
  • Da Buzz
  • D-Devils

Hvad: Vi Elsker 90’erne
Hvornår: Lørdag d. 24. august 2019
Hvor: Kongens Have
Billetterne koster med MigogOdenses link lige nu frem til 24. juni
549 kr. for en festbillet med 13 timers GIGA-fest
1199 kr. for Drink & Dance (fri bar) med 13 timers GIGA-fest
Køb billetter her

Fynsk idyl og smuk musik: Tina Dickow og Hjalmer kommer til Odense

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

I næste weekend finder en helt særlig begivenhed sted i Den Fynske Landsby.

Hele Danmarks musikdronning, Tina Dickow, kommer nemlig forbi i anledning af hendes sommerturné.

Sommerkoncerterne kommer i kølvandet på albummet FASTLAND, men byder også på både nye og gamle hits.

Koncerten finder sted på friluftsscenen, der hvert år dammer ramme om en festlig stemning når tusindvis af mennesker årligt mødes i kærligheden til musikken.

Den Fynske Landsby.

Dickow er kendt og elsket over hele landet for sin ægthed og ikke mindst nærvær – både i sin musik, men også til sit publikum.

Og kan man forestille sig et mere stemningsfyldt sted at lade netop disse egenskaber blomstre – end i Den Fynske Landsby?

Hjalmer er med på tour

Det er “selvfølgelig” ikke kun Tina Dickow, der lægger vejen forbi.

Som opvarmning har hun nemlig selskab af ingen ringere end det fremadstormende stjerneskud, Hjalmer.

Hjalmer Larsen, søn af nu afdøde Kim Larsen, er relativt ny på musikscenen, men har allerede forlængst bevist sit talent; og har det da også om nogen med sig i bagagen.

Hjalmer er lige nu aktuel med Istedgade (Uhh).

Der er stadig billetter til koncerten. Køb dem her.

Hvad: Koncert med Tina Dickow/Hjalmer
Hvor: Den Fynske Landsby
Hvornår: 22. juni, kl. 20

Bliv klogere på vin: Kom til smagning og foredrag med rødvinslægen

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Er du typen, der slet ikke kan få nok af flydende drue?

Så er denne aften, måske noget for dig.

Bichel Vine i Odense har nemlig fornøjelsen af at invitere til kombineret vinsmagning og foredrag med Erik Skovenborg.

Alkohol er sundt

Erik har gennem 28 år arbejdet som læge og sideløbende med aktiv forskning og studier af det mådeholdne alkoholforbrugs gavnlige virkninger på helbredet.

Derudover er han også ugentlig vinanmelder for Søndagsavisen.

“Et glas øl til frokost og to-tre glas rødvin om aftenen har jeg absolut ingen betænkeligheder ved, så længe man ikke drikker 10 genstande i weekenden, for så forsvinder alle de gode virkninger i forhold til hjerte-kar-sygdomme,” har Erik tidligere udtalt til B.T.

Det er netop disse interesseområder som Erik under sit foredrag Rødvinlægens bord, vil smide på bordet i løbet af aftenen.

Tre nedestående emner vil blive taget op:

  • De fire helbredsmæssige fordele ved alkohol
  • Vin i maden
  • Vin som social smørelse

I løbet af aftenen vil Bichel Vine afholde indskudte vinsmagninger (6-7 forskellige vine), der har relation til emnerne.

Arrangementet finder sted torsdag d. 20. juni kl. 18 og en billet kan erhverves til den nette sum af 150 kr.

Køb din billet her.

Fra alle os til alle jer: Oplev stor Disney-koncert på Magasinet

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Der er typer, der ikke vil høre et ord om jul, før vi rammer d. 1. december.

Og så er der os andre, som slet ikke kan vente.

Denne artikel er dedikeret til de sidstnævnte: Vi kan nemlig afsløre, at der i den grad bliver noget at glæde sig til i år.

Luftens Helte, et 18-mands stort band, der spiller alle de fedeste sange live fra de største tegnefilm gennem tiderne, lægger nemlig vejen forbi Odense d. 16. november – og her bliver der virkelig skruet op for julemagien.

Hits fra de bedste tegnefilm

Luftens Helte garanterer en musikalsk oplevelse i særklasse, når de til lyden af barndommens nostalgi spiller op til fest med velkendte og elskede sange fra alle vores favorit-tegnefilm.

Det er vel i forvejen heller ikke rigtig jul, før du har siddet klistret til Disney’s Juleshow – men du kan jo ligeså godt få lagt en god bund inden.

Aftenen fyldes med sange fra klassiske tegnefilm som Junglebogen og Aristocats, 90’ernes storfavoritter som Løvernes Konge, Herkules og Tarzan samt de mest julede Disneysange og de nyeste hits fra film som Frost og Vaiana.

Luftens Helte lover 100 % garanti for fest, julestemning og magi, når de om kun 154 dage indtager scenen på Magasinet.

… og vi kan slet ikke vente!

Hvad: Luftens Heltes Julekoncert
Hvornår: 16. november 2019
Hvor: 
Magasinet, Odense

Billetterne koster 175 kr. og kan købes lige her.