Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks største: Kæmpe friluftsmesse åbner på fredag

Af Nathalia Hentze Nielsen

Fra fredag den 2. august til søndag den 4. august liver det gamle herregårdsanlæg Brahetrolleborg gevaldigt op, når Brahetrolleborg Game Fair finder sted for første gang.

Den nye, store udendørsmesse ligger kun lidt over en halv time fra Odense centrum og er for alle, der er vilde med friluftsliv.

Man vil hver dag fra kl. 08.00 til 18.00 kunne opleve foredrag, konkurrencer, shows og smagsoplevelser – altsammen relateret til jagt, sportsfiskeri og outdoor-aktiviteter.

Om du er friluftsmenneske med stort F eller bare nysgerrig, vil du helt sikkert kunne finde noget, som interesserer dig blandt weekendens mange aktiviteter.

Der vil bl.a. være rovfugleshow med Falkecenter Samsø, hvor fire forskellige typer af fugle får lov til at sprede vingerne både lørdag og søndag.

Er du mere til skydevåben, kan du opleve de to skydelegender George Digweed, der er verdens- og europamester i flugtskydning, og Raniero Testa, som kan skyde 13 lerduer på 1.6 sekunder.

Har du overvejet at tage din firbenede kammerat med, er der gode nyheder: Ikke nok med at hunde får gratis indgang, vil der også være foredrag og praktisk undervisning til både ejer og hund hos Stridhs Hundägarskola.

130 stande med alt til friluftsmennesket

Udover de mange shows og aktiviteter vil der selvfølgelig også være rig mulighed for at lave en god handel på messen.

130 udstillere står klar i de smukke sydfynske omgivelser til at svare på alverdens spørgsmål inden for deres felt og sælge grej og gode sager fra jagt, fiskeri og outdoor-verdenen.

Det inkluderer bl.a. Danmarks Jægerforbund, Deerhunter, Petland, Polaris, True Grit Safaris og mange andre.

En billet til alle herlighederne koster 105 kr. per dag for voksne, mens børn mellem 10 og 15 slipper med 50 kr., og de helt små kommer gratis ind.

Man kan også vælge at købe en familiebillet med indgang til 2 voksne og 2 børn til 260 kr.

Køb billetter og læs mere her.

Hvad: Brahetrolleborg Game Fair
Hvor: Reventlowsvej 1. 5600 Faaborg
Hvornår: 2-4 august, 08.00-18.00

Del artikel

Andre læser også