Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner snart midt i Odense: Her kan du opleve Danmarks største lysende dyr

Af Michael Qureshi

I år besøger LUMAGICA, Odense med lysfestivalen, Enchanted Winter Forest

Årets smukkeste familieoplevelse består af en 1,3 km lang oplyst rute, som fører gæsterne igennem 19 forskellige områder.

Det hele åbner snart, når det løber af stablen i perioden d. 12. nov – d. 19. dec 2021.

Hvert område, har sin egen historie, der danner rammerne for fortællingen om den fortryllede skov. Gæsterne vil kunne opleve unikke lysskulpturer på op til 13 meter i højden.

Som navnet indikerer, har lysfestivalens gæster mulighed for at gå opdagelse i den fortryllende skov, møde Danmarks største lysende dyr og se de mest fantastiske lysshow.

Foto: LUMAGICA
Foto: LUMAGICA

5,2 meter høj lysende elg

Man kan forvente en uforglemmelig fantasifuld dag med lyskunst, musik og lækker mad og drikke. Det hele krydret med magisk julestemning og live musik.

På lysfestivalen kan man bl.a. opleve Laserstien, Kronhjortefamilien og den 5,2 meter høje elg Henry og hans søn Henry Junior, som oplyser den fortryllede vinterskov med deres 3.360 LED-lys.

“Vi har nøje udvalgt Odense som lokation for vores lysfestival, Enchanted Winter Forest, og Kongens Have passer som hånd i handske til vores eventyrlige og julede vinterunivers. 

Vi glæder os til at tænde lys i mørket og bringe julestemningen helt ind til hjertet af Odense, som i forvejen er en eventyrlig by,” lyder det fra Nadja Kalnæs, der er marketingschef i LUMAGICA.

LUMAGICA afholder også julelysfestivaler i Aabenraa – Frozen Kingdom og i Ringsted med Christmas Wonderland. 

Alle lysfestivalerne kan findes på hjemmesiden www.lumagica.dk

Del artikel

Andre læser også