Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danske attraktioner slår rekorder: Odense Zoo på flot tredjeplads

Af Stine Kjølby Christensen
Hjemmeside
Hjemmeside

2018 blev et rekordår for de største danske turistattraktioner.

Med et besøgstal på hele 26,5 millioner på de 50 mest besøgte attraktioner blev den hidtidige rekord fra 2017 slået med 849.000 besøg.

Det skriver Visit Denmark i en pressemeddelelse.

I samme omgang har Visit Denmark udsendt en officiel Attraktionsliste, hvor 300 danske attraktioner er opstillet i rækkefølge efter flest besøg.

Selvom attraktionerne i København og hovedstadsregionen er de store vindere på listen – med undtagelse af Legoland, der ryger ind på en 3. plads – er Odense selvfølgelig også repræsenteret.

Tredje mest besøgte zoo

Med 363.612 besøgende ryger Odense Zoo ind på en flot 24. plads på Attraktionslisten – og en tredjeplads over de mest besøgte zoologiske haver i Danmark.

Foran ligger København Zoo og Givskud Zoo med hhv. 1.700.000 og 387.156 besøg.

Aalborg Zoo indtager 25. pladsen med 340.956 besøg, mens den næste i rækken – Knuthenborg Safaripark – findes på 27. pladsen med 326.046 besøg.

En lille tilbagegang

Attraktionslisten afslører også de forskellige steders frem- eller tilbagegang siden 2017.

Odense Zoo har oplevet et fald på små -0,5%, mens Aalborg Zoo derimod faldt med hele -6,9%.

Knuthenborg Safaripark har tværtimod opnået fremgang på svimlende 26,3%.

Ikke desto mindre er det altså alligevel lykkes Odense Zoo at slå parkens besøgstal på den endelige liste.

Flere nye tiltag i haven

Taget de mange nye tiltag fra Odense Zoo i betragtning, er der vist ingen grund til bekymring over den lille tilbagegang.

I april måned åbnede de eksempelvis Bøgetoppen: en 252 meter lang trækronevandring i 6-12 meters højde med udsigt til ZOO, byens tage og naturligvis den smukke bøgeskov.

Illustration af Bøgetoppen, Odense ZOO.

En attraktion, der forventes at tiltrække tusinder af mennesker både lokalt fra Odense og Fyn samt indenrigsturister fra hele landet.

Derudover kunne Odense Zoo i maj måned byde velkommen til deres nye maskot, Bambus. 

Del artikel

Andre læser også