Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe efterspørgsel: Kunstsamlerne er vilde med odenseanske Dante

Af Christina Frederiksen

Hvis du ikke endnu har hørt om Dante Galic, så er det nu du skal spidse ører.

Dante Galic er en ung kunstner, der er født og opvokset i Odense, og som lige nu stormer frem blandt store danske såvel som udenlandske kunstsamlere.

De køber ikke blot færdige malerier.

De køber faktisk også ud fra en forestilling, om hvordan et kunstværk bliver ud fra en digital skitse, som Dante så maler et værk efter.

Det vil sige, at store dele af hans udstillinger bliver solgt, inden de overhovedet er malet. 

Dante Galic

Dante er født og opvokset i Odense, hvor han har malet siden barnsben.

Her havde han en læremester, som var hans mentor igennem mange år. Det var ham, der lærte ham de gamle teknikker og materialer at kende, og Dante brugte al sin tid på at perfektionere sit håndværk. 

Som 15-årig i 9. klasse, begyndte Dante at leve professionelt af sin kunst, og her fra tog tingene fart. 
Han lavede forskellige udstillinger i små-gallerier rundt omkring.

I 2019 udstillede han i Tokyo, hvor alle hans værker blev udsolgt.

I dag bliver Dante udelukkende repræsenteret af odenseanske Galleri Nijenkamp, der blandt andet har faciliteret 4 store næsten udsolgte udstillinger med Dante.

Dantes malestil er inspireret af Goya med en kombination af surrealisme kombineret med Manga inspireret tegneserieunivers.

Dantes kunst har næsten altid det omdrejningspunkt, at det indeholder karakterer fra hans eget univers, hvor specielt karaktererne ”Jesteren” og ”Alice” har en fremtrædende rolle.

Jester-karakteren fungerer i Dantes univers som en form for selvportræt, da Dante altid følte sig som ”Narren” igennem sin skoletid.

Alice-karakteren udspringer fra Alice i eventyrland, hvor hun faldt ”Down the rabbithole”, og befinder sig i forskellige underuniverser. 

Igennem de sidste par år er karakteren ”Hattemageren”, ”Grisen”, ”Coorperate Man” og ”Lucifer” blevet en del af hans univers, som hele tiden vokser.

Grønne materialer – én af de første i Verden

Mange kunstnere går ofte mere op i, hvad der skal på de tomme lærreder end selve lærrederne.

Dante Galic. Foto: PR

Ikke Dante. Han har truffet et aktivt valg om at gå ind i ECO ART, som er en grøn bevidsthed om at bruge så grønne materialer med så lille et klimaaftryk som muligt.

Derfor har han siden 2021 kun brugt økologiske hørlærreder, rene pigmenter og danskproduceret linolie fra Fyn i sine værker.

Hvis du vil læse mere om dette kan du gøre det på hans hjemmeside: www.dantegalic.com.

Da Dante startede med at have fokus på grønne materialer, kom det sig ud af at han i 2021 lavede en stor udstilling med titlen ”After the Flood”, som havde fokus på klimakrisen samt truede dyrearter. 

Det er en af de største udstillinger Dante har lavet, og dette blev også omdrejningspunktet i hans karriere. 

I samarbejde med hans galleri blev udstillingen udsolgt på ingen tid. 

Fortsættelsen kommer 19. maj, hvor Dante har valgt at forsætte sit fokus på specielt klimaet.

Det har resulteret i udstillingen EXODUS, der er en serie af 10 store værker, som sætter karaktererne fra hans eget univers ind som de sidste mennesker/skabninger på en brændende, oversvømmet jordklode – skabt af klimakrisen. 

Udstillingen ”EXODUS” ferniseres den 19. maj klokken 17 til 20 i Galleri Nijenkamp, men man kan allerede nu gå ind på galleriets side og se værkerne, som bliver udstillet.

Se mere om EXODUS her.

Besøg Dantes hjemmeside her.

Del artikel

Andre læser også