Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Datoen er ude:  Grøn Koncert rammer Odense i 2026

Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Nu kan du godt sætte et stort kryds i kalenderen.

I dag kan arrangørerne hos Tuborg og Muskelsvindfonden løfte sløret for sommerens turné. Grøn 2026 besøger otte byer fra den 16.-26. juli 2026.

Den 24. juli rammer Grøn Odense, og koncerten bliver afholdt på Dyrskuepladsen.

Det skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Grøn satte igen nye rekorder i 2025, hvor hele fem turnébyer for første gang blev udsolgt allerede på dagen, billetsalget åbnede.

Derfor er forventningerne også store til sommeren 2026.

Billetsalget starter onsdag den 8. april kl. 7.00.

2025 satte rekorder

Sidste år kunne Næstved og Valby først melde alt udsolgt, senere samme dag fulgte Aarhus, Tårnby og Odense, inden Kolding, Aalborg og Esbjerg de efterfølgende uger også kunne finde udsolgt-skiltene frem.

Samlet set var der tale om det tidligste tidspunkt i Grøns historie, at Tuborg og Muskelsvindfonden kunne melde udsolgt i alle otte byer, og med en ny publikumsrekord på 199.000 gæster er det ingen overraskelse, at Grøn vender tilbage i samme otte byer i 2026.

Når Grøn til sommer indleder sin turné, bliver første stop Tårnby. Herefter kører karavanen videre til Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og slutter af i Valby. Se den fulde turnéplan og datoer herunder.

Turnéplan 2026
Torsdag den 16. juli: Tårnby, Øresundsparken
Fredag den 17. juli: Kolding, Seest Idrætspark
Lørdag den 18. juli: Aarhus, Marienlystvej
Søndag den 19. juli: Aalborg, Trekanten
Torsdag den 23. juli: Esbjerg, Veldbækvej
Fredag den 24. juli: Odense, Dyrskuepladsen
Lørdag den 25. juli: Næstved, Holsted Allé
Søndag den 26. juli: Valby, Valbyparken

Alt overskuddet fra Grøn går som altid til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe plads til forskelle i samfundet. Derfor har det afgørende betydning, at sommerens turné bliver en succes.

Ovenpå sidste års flotte billetsalg er billetsalget til Grøn 2026 ventet med ekstra stor spænding hos arrangørerne Tuborg og Muskelsvindfonden.

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, udtaler:

“Grøn har været inde i en historisk god periode, når det kommer til billetsalget, så vi krydser alt, hvad vi har for, at den positive udvikling fortsætter i 2026. Vi havde på mange måder en fantastisk turné i 2025, men blev selvfølgelig udfordret af den afbrudte koncert i Esbjerg.

Det kunne mærkes økonomisk og betød færre penge til vores arbejde for mennesker med muskelsvind. Derfor er årets turné kun endnu vigtigere, men vi er fortrøstningsfulde og glæder os over den enorme opbakning, vi hele tiden mærker fra både publikum, artister og frivillige, der alle er en afgørende del af vores unikke fællesskab på Grøn.

For Grøn er meget mere end livemusik. Det er i lige så høj grad traditioner, gensyn med gamle venner, nye bekendtskaber og en fest med et godt formål. Jeg håber, at alle vil være med igen til sommer!”

Sponsordirektør hos Tuborg, Christopher Bak Billing, udtaler:

”Vi er virkelig stolte af, at det, som startede som en endagsfestival for over 40 år siden for at samle ind til et godt formål, i dag har udviklet sig til et af Danmarks mest elskede sommerfællesskaber – og sidste år endda nåede publikumsrekord med 199.000 gæster.

Grøn er unik, fordi fællesskab, forskellighed og frivillighed smelter sammen og skaber en helt særlig koncertatmosfære, som danskerne vender tilbage til år efter år.

Vi glæder os meget til at samle danskerne om en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind, når vi på otte sommerdage besøger otte byer over hele Danmark med et stærkt musikprogram, man godt kan glæde sig til.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.