Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

December er fyldt med events i Magasin: Kom til gratis gløgg, flødeboller og balletforestilling

Af Christina Frederiksen
SONY DSC
SONY DSC

For mange danskere og odenseanere er julen en magisk tid, der byder på hyggelige stunder med venner og familie.

Igen i år gør Magasin i Odense sit for at sprede julestemning, når det lokale stormagasin inviterer til hyggelige events, som en ekstra godte midt i julegaveshoppingen.

Magasin spår samtidig, at flere varme og praktiske gaver finder vej under juletræet i år.

Juletiden nærmer sig, og for de fleste indebærer den familietid, søde sager og julegaveindkøb. I Magasin vil man gerne bakke op om at gøre julegaveindkøbene ekstra hyggelige.

Derfor har detailkæden igen i år arrangeret et væld af hyggelige events i december, der henvender sig til de mange julegaveshoppende kunder. 

“I Magasin har vi gjort vores for at gøre julen magisk de sidste mange år. Det gør vi også i Odense i år, hvor vi ser frem til at byde varmt velkommen med lækre fristelser og forskellige events.

I Odense kan kunderne blandt andet se frem til en magisk balletforestilling og hjemmelavet gløgg, når de traditionen tro lægger vejen forbi Magasin for at købe årets julegaver, siger Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense.

Lokale events i Odense

I Magasin Odense vil der som sædvanligt være et væld af oplevelser for alle aldre, og i år kan kunderne helt specifikt opleve følgende events i december:

  • Fredag den 2. december, kl. 17.00-18.00: HCA Ballet giver en teaser på deres nye forestilling Klokken
  • Lørdag den 3. december og søndag den 4. december, kl. 15.00-16.00: HCA Ballet giver en teaser på deres nye forestilling Klokken
  • Torsdag den 1. og 8. december, kl. 16.00-18.00: Alle Goodie-medlemmer kan hente en gratis julegave til sig selv, eller en de holder af
  • Hver fredag indtil jul, kl. 16.00-18.00: Flødeboller til alle Goodie-medlemmer
  • Hver lørdag indtil jul, kl. 13.00-15.00: Find det folierede mobile køkken og få en kop lun gløgg 

Når det kommer til netop julegaveindkøbene, spår Magasin at én bestemt type af gaver vil fylde mere end sædvanligt under juletræet i år. Ifølge Magasins indkøbsdirektør, Esben Hougaard, vil der i en tid med fokus på at spare på strømmen og varmen være en overvægt af praktiske og varme julegaver:

“Vi kommer i år til at se, at det bliver andre gaver, der pakkes ind og lægges under træet.

Når det er sagt, så er julen fortsat den tid på året, hvor vi især viser vores kærlighed ved at forkæle vores nærmeste. Men forkælelse er jo heldigvis mange ting, og en gave behøver ikke at være dyr for at være god og skabe glæde,” siger Esben Hougaard og fortsætter:

-“Der er ingen tvivl om, at der i år kommer til at være flere varme og praktiske gaver under træet. Det kan være plaider, sutsko, striktrøjer og uldsokker, der gør det lettere for os at holde på varmen i kolde tider.”

Del artikel

Andre læser også