Kåres søndag: Odense-restaurant nomineret til Årets Restaurant
Hvert år uddeler den anerkendte Den Danske Spiseguide en række priser i forskellige kategorier, som hylder restaurations-branchen.
Den absolut mest prestigefyldte titel er Årets Restaurant – og igen i år er den etablerede Odense-restaurant Pasfall at finde i topfeltet.
Restauranten var også nomineret sidste år, men måtte se sig slået af Søllerød Kro i Holte.
I år er følgende restauranter nomineret i kategorien Årets Restaurant:
- Molskroen, Ebeltoft
- Pasfall, Odense
- Frederiksminde, Præstø
- Kadeau, København
- AOC, København
- Noma, København
Der er altså tale om et stærkt felt, hvor Odense-restauranten er oppe imod flere kendte restauranter, der også allerede har Michelin-stjerner på CV’et.
Som om det ikke skulle være nok, at Pasfall er nomineret i den mest prestigefyldte kategori, så er top-restauranten altså også at finde i hele tre andre kategorier:
Årets Restaurantchef (Jesper Kristensen), Årets Dessert og Årets Souschef (Mikkel Barth).
Uanset resultatet kan folkene bag Restaurant Pasfall altså godt være stolte.
Foruden Pasfall er Odense også repræsenteret i kategorien Årets Sommelier, hvor Michelle Hemme fra HOS dyster er oppe imod dygtige sommeliers fra hele landet.
Priserne uddeles i morgen, søndag, og du kan følge med lige her.