Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den gamle bydel forvandles: Kom til eventyrligt H.C. Andersen Julemarked

Af Simone Vestergaard
Foto: Totaal Theater
Foto: Totaal Theater

I den kommende weekend kan man, traditionen tro, besøge et af landets mest eventyrlige julemarkeder, fyldt med gåseparade, flettekunst og julevielser.

De første to weekender i december forvandles den smukke gamle bydel ved H.C. Andersens Hus i Odense hvert år til én stor markedsplads, fyldt med jul som i gamle dage.

H.C. Andersen Julemarkedet finder i år sted for 15. år i træk, og der bydes velkommen til en nostalgisk tidslomme spækket med julehygge, boder og underholdning.

Der er pyntet op med gran og smukke lys på den stemningsfyldte plads – og både duften og lyden af jul vil strømme ud fra hvert et lille stræde.

Når man træder ind på brostenene, mødes man af tonerne fra kendte julesange, et væld af håndlavede varer og duften af klejner og gløgg – alt sammen tilsat snerten af gammeldags jul.

Gåseparade og kunstværksted

I år er der en række nye tiltag i samarbejde med flettekunstnerne fra Fletværket, Frie Funktionærer, Seden Skole og Odense Aftenskole, som præsenterer “Folkets Træ” i Paghs Gård.

Her kan gæster hænge små, kunstneriske fortolkninger af juletræet op, skabt under kyndig vejledning af kunstnerduoen, som er eksperter i at formgive pil og andre naturmaterialer.

Fletværket udsmykker Paghs Gård med juletræer i mange forskellige fortolkninger, ligesom de ved Gøglerpladsen skaber værket “Snehimlen”.

Blandt de øvrige nyheder er fascinerende ildgøgl, en gammeldags karrusel og den hollandske gåseparade, som har frembragt smil ved kulturarrangementer i hele Europa.

Gåseparaden kan opleves løbende i julemarkedets anden weekend.

FOTO: H.C. Andersen Julemarkedet

Overflod af juleboder

Hvert år besøger omkring 50.000 børn og voksne H.C. Andersen Julemarkedet. Og rundt omkring på pladsen sker der spændende aktiviteter begge weekender.

På fredag er der eksempelvis julejazz med Charles Kvartet i Spejlteltet, på Gøglerpladsen er der ildshow og gåseparade, i Paghs Gård tilbydes der kunstværksted for hele familien, og hos Odeon pyntes juletræet med efterfølgende julehjerteværksted.

Du kan danne dig et overblik over programmet her.

I de mange boder kan man købe alt fra strik, trælegetøj og hjemmelavede nisser.

Og bliver man lidt sulten efter sådan en slentretur forbi de i alt 65 forskellige boder, er udvalget stort blandt pandekager, klejner, varme pølser og honninghjerter.

FOTO: H.C. Andersen Julemarkedet
Oversigt over julemarkedet

Her kan du se alle boderne på julemarkedet. 

Og her kan du få stillet sulten. 

Julevielser i faklernes skær

Også rådmanden har en aktiv rolle i H.C. Andersen Julemarkedet da der, som de foregående år, tilbydes vielser i gårdrummet ved det kulturhistoriske museum Møntergården.

Det sker lørdag d. 1. december kl. 16.

Her tager Odenses by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) imod forelskede par, der ønsker at give deres ja i den smukke og stemningsfyldte gård med juletræer og rød løber, mens familie, venner og julemarkedets gæster ser på.

Læs nærmere om vielserne på H.C. Andersen Julemarkedet her.

Åbningstider for markedet:
Fredag d. 30. november kl. 15-19
Lørdag d. 1. december kl. 10-18
Søndag d. 2. december kl. 10-17
Fredag d. 7. december kl. 15-19
Lørdag d. 8. december kl. 10-18
Søndag d. 9. december kl. 10-17

Del artikel

Andre læser også