MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den Korte Radioavis i Odense: Kirsten Birgit kommer til byen

Af Redaktionen

Der var nærmest landesorg, da Radio24syv lukkede ned sidst i 2019.

En af dem som danskerne savner allermest fra den nu lukkede radiostation er Kirsten Birgit. Den skamløse sladdertante fra programmet Den Korte Radioavis, hvor hun sammen med Rasmus Bruun satte mange sind i kog.

Nu vil de to dele anmeldervandene igen med en ny forestilling, når de kommer til Odense.

Torsdag d. 16. april kan du opleve Sommeren på Birgitø på Magasinet.

Sidst mændene bag Radio24syvs satiresucces, ‘Den Korte Radioavis’ gik til teatret med forestillingen ‘Det Skide Show’, delte det anmelderstanden.

Et sjovt kammerspil

Ekstra Bladets Henrik Queitsch kaldte forestillingen for ”en selvfed teaterfuser”, mens Weekendavisens Synne Rifbjerg slet og ret kaldte forestillingen ”genial”.

Når duoen igen går på de skrå brædder her i foråret med forestillingen ‘Sommeren på Birgitø’, er det med forhåbningen om igen at lave en forestilling, der deler vandene.

“Men vi vil dele vandene mere ligesom DF deler en radiokanal – nemlig 70/30.

30% må godt synes, det er noget lort, men vi håber da, at 70% kommer til at være begejstrede,” siger Rasmus Bruun.

”Med Sommeren på Birgitø vil vi gerne prøve at udforske det mere traditionelle kammerspil.

Selvfølgelig et sjovt kammerspil, der udspiller sig på Kirsten Birgits private ø Birgitø med karaktererne fra radioprogrammet i hovedrollerne,” tilføjer Frederik Cilius og henviser til den aldrende stjernejournalist Kirsten Birgit og den unge redaktør, Rasmus Bruun.

“Så må vi se om der overhovedet kan komme noget drama ud af et ca. 2 timer langt møde mellem en gammel diva og en ung journalist,” afslutter Frederik Cilius.

Faste lyttere af radioprogrammet vil kende Birgitø som en ø Kirsten Birgits far hestehandler Jens Birgit vandt i et spil mousel i begyndelsen af 1950’erne, og hvor der ligger ting og sager begravet.

Men de to bagmænd understreger, at det ikke er en forudsætning at kende indgående til radioprogrammet for at kunne nyde forestillingen.

Hvad: Sommeren på Birgitø
Hvor: Magasinet
Hvornår: Torsdag d. 16. april
OBS; Der er et begrænset antal billetter tilbage

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien