Andelskassen er vært: Den legendariske Roliganbussen kommer til Odense

Har du hørt om Roliganbussen?
Den emmer af dansk fodbold og har været med til både EM i Tyskland og landskampe i Parken og Skotland – hvor flere internationale medier skrev om den.
Om kort tid kommer Roliganbussen til Næsby Boldklub, og du er inviteret til at tage plads på et af bussens røde sæder.
Det sker den 9. maj, hvor både U19, U17 og 3. divisionsholdet løber på banen.

Tag venner og familie med, oplev stemningen i og ved bussen, dyst i spillet cornhole, vær med i sjove konkurrencer – og nyd en øl eller sodavand, sponsoreret af Albani/Royal Unibrew.
Alt sammen akkompagneret af en DJ, der sørger for skønne hits og en super stemning.
Andelskassen er vært ved bussen
I Andelskassen tror de på, at gode relationer skaber værdi. Som sponsor for Næsby Boldklub er klubben en vigtig relation for banken, der glæder sig over, at de 9. maj kan være med til at skabe en fantastisk fodboldstemning for alle.
Andelskassen vil være værter ved Roliganbussen, som holder mellem klubhuset og banerne fra kl. 11.30–16.30.
Kig forbi, og vær med til en festlig dag på stadion.