MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den perfekte dag i Odense: Fra Beerbike over Klatrehal til Wellness

Af Betina Vestergård Jepsen
BeerBike.
BeerBike.

Der er mange sjove aktiviteter at tage sig til i Odense – for både kvinder og mænd.

Vi har samlet nogle af de aktiviteter i en guide til dig. Så uanset, om du planlægger en dag i Odense med vennerne eller veninderne – eller måske en polterabend – kan du finde inspiration her.

Fodboldfabrikken

Vejret i Danmark gør det ikke altid lige sjovt at spille fodbold udendørs. Men Fodboldfabrikken på “Byens Ø” på havnen tilbyder lækre, indendørs fodboldbaner, som altid er gode at spille på – uanset vejret.

Det koster mellem 300-500 kr. for en times fodbold alt efter hvilken dag og tidspunkt, I ønsker at spille på. Læs mere her.

Fodboldfabrikken.
Fodboldgolf

Hvis du til daglig går og føler dig som en mellemting mellem Tiger Woods og David Beckham i de to herrers velmagtsdage, skulle du måske slå vejen forbi Blommenslyst, hvor du kan kaste dig ud i den ædle disciplin fodboldgolf.

Her skal du kombinere de to sportsgrene, og med din gyldne højre- eller venstrepote placere fodbolden i de dertil indrettede kurve. Det koster en flad hundredelap, og det er en genial aktivitet at kaste sig over med vennerne.

Læs mere om fodboldgolf her.

Fodboldgolf Pay & Play Odense.
PowerBalls

Med denne aktivitet bliver vi i fodboldgenren, men ligesom med fodboldgolf er der ikke tale om den helt klassiske form for fodbold.

Konceptet med PowerBalls er nemlig, at du og dine venner spiller fodbold inde i en kæmpe plastikbold (Bumper). Det gør det lidt mere besværligt, men det er også virkelig sjovt, og det gør, at I under kampen kan løbe og springe ind i hinanden uden at gøre skade på jer selv eller jeres modstandere.

Et PowerBalls arrangement er for alle! For hverken fodboldskills, kondition eller størrelse vil hjælpe dig under kampen, og det er mindst lige så sjovt at være tilskuer!

PowerBalls arrangementer bestilles på timeplan, hvor instruktør og dommer guider jer igennem jeres mange men korte 4 minutters opgør.

Du kan læse mere her.

PowerBalls.
Klatrehal

Hvis I har lyst til en sjov og aktiv dag, hvor I får rørt kroppen, er det ideelt at tage i klatrehal. Tag f.eks. i Odenses nye klatrehal Odense Boulders, hvor I også kan tage et hvil i deres økologiske café med uddannede baristaer.

Læs vores artikel om Odense Boulders her, eller se mere på deres hjemmeside.

Boulders.
Aftenbowling

Hvis I har lyst til en anderledes fest – måske som en forfest til en bytur – kan Bowl’n’Funs såkaldt Bowlroom-aften fredag og lørdag anbefales.

Start f.eks. med at spise stor grillbuffet i deres tilhørende restaurant ‘The Grill’, og tag herefter et spil bowling i festlige omgivelser. Der skrues op for musikken og lysshow, og I kan vinde shots, hvis I vælter den røde kegle!

Bowl’n’Fun Bowlroom.
Gokart

En sikker vinder, når den står på en sjov dag med vennerne, er at køre om kap i gokarts. Så giv vennerne baghjul, og vind en plads øverst på podiet – og ikke mindst håneretten for en hel dag!

Der er flere steder i Odense, som tilbyder gokartkørsel. Prøv f.eks. Odense Gokart Hal, hvor I kan give den gas på den fede bane i hallen.

Odense Gokart Hal.
Odense Paintball

En klassiker, når man vil have det sjovt (og samtidig påføre sine venner smerte) er paintball. Mangen en polterabend har taget din begyndelse med et rask slag malingskrig, og det kan du og dine venner også kaste jer ud i på Bladstrupvej nord for Odense.

Måske er du den kølige strateg, der én efter én sætter dine modstandere ud af spiller. Måske har du svage nerver og skal forberede dig på adrenalinsus og paranoia, når du ikke ved, hvor dine venner gemmer sig, og du er den eneste tilbage på dit hold. Uanset hvad er paintball enormt underholdende.

Hos Odense Paintball kan du ikke kun spille paintball. Du kan bl.a. også spille Lasergame, Mega Bordfodbold og bryde i sumodragter.

Læs mere på Odenses Paintballs hjemmeside.

Odense Paintball.
BeerBike

Med BeerBike kører I rundt på en kæmpe cykel med indbygget bar. Det er en sjov og anderledes måde at se byen på og ikke mindst sprede liv og glade dage.

Denne aktivitet kan anbefales for både kvinder og mænd, som har lyst til en festlig dag. I kan samle op til 14 personer til en rullende fest med bar, musik, øl, sodavand, vin, chauffør og bartender.

Det koster 3.000 kr. at leje vognen i 2 timer, og herefter lægges der 1000 kr. til pr. påbegyndt time.
Læs mere her.

BeerBike.
Lav jeres egen musikvideo

I Tarup ligger Odense Lydstudio, som giver jer mulighed for at indspille jeres helt egen musikvideo. Det er en utroligt sjov aktivitet, som ofte bliver brugt i forbindelse med Polterabender. Så klæd jer ud med diverse parykker, briller osv. og få grinet igennem.

Og husk: Der er intet krav om en god sangstemme!

Odense Lydstudie.
Vandcykel i Odense Å

Hvis vejret er til det, er det super hyggeligt at leje en vandcykel hos Odense Aafart. Tag f.eks. en ramme øl eller en madkurv med, og tilbring dagen på vandet.
Det koster kr. 100 pr. time at leje en vandcykel, og der er plads til fire personer. Hvis I er flere personer, kan I leje flere vandcykler.

Vandcykel fra Odense Aafart.
Makeupaften

Er betegnelser som contour og highlight sort snak i dine ører? Så kunne det måske være en idé med en hyggelig venindeaften hos Hudplejegruppen i Kongensgade. Her kan du og 3-6 veninder blive vejledt af en kosmetolog i at lægge den perfekte makeup, og der serveres lidt koldt at drikke og snacks i løbet af aftenen.

Det koster 298 kr. pr. person, og du kan læse mere her.

Odense Chokoladeskole

Hvis I er en gruppe chokoladeelskere på minimum 10 personer, kan I overveje at besøge Odense Chokoladeskole, som tilbyder chokolade-workshop- eller foredrag. Her kan du blive klogere på den lækre spise og lære at lave sjove kreationer, udformninger, fyld, flødeboller eller macarons – og så er der selvfølgelig lækre smagsprøver!

I kan også tage en aften med vin, sprut og chokolade og opleve, hvordan de tre ting kan gå op i en højere enhed.

Læs mere her.

Wellness

Er I mere til afslapning og selvforkælelse? Så foreslår vi en dejlig wellnessdag.

Der er flere steder i Odense og rundt omkring på Fyn, som tilbyder gode wellnessoplevelser, men i den lidt billigere ende af skalaen har vi Svømmehallen Klosterbakkens Relax balkon, som byder på bl.a. dampsauna, biosauna, spabad og komfortable liggestole.

Svømmehallen afholder desuden helseaftener den første fredag i måneden fra kl. 20-22.30 for 90 kr., hvor du bliver forkælet med stearinlys, aromalamper og afslappende musik samt mulighed for vandgymnastik, fodbad, massage, og besøg i spa, helsekabine, dampbad, sauna og biosauna med duft. Læs mere her.

I kan også tage på en af Odenses mange skønhedsklinikker og massageklinikker og få en gang massage eller ansigtsbehandling.
Skønhedsklinikken Beauty and Style på Filosofgangen i Odense tilbyder bl.a. en klassisk ansigtsbehandling på en time for 185 kr.

Beauty and Style.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien