Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den Store Bagedyst søger deltagere: Hvem skal med fra Odense

Af Michael Qureshi
Foto: DR Presse
Foto: DR Presse

Det er et af landets mest populære tv-programmer.

Over en million danskere følger med, når der laves lækre og kreative kager i Den Store Bagedyst på DR1.

Vi husker alle sammen eksempelvis Rosa, som nu nærmest lever på den store interesse, der var for hendes personlighed og skønne bagværk.

Det er nu tid til at finde næste hold deltagere til Den Store Bagedyst.

Derfor har DRs casting-team igangsat en eftersøgning i hele landet efter de næste deltagere.

Vi ser gerne repræsentanter fra Odense

Her på MigogOdense redaktionen håber vi selvfølgelig at se deltagere fra Odense og omegn i næste sæson.

Derfor vil det være en god idé at tilmelde sig eller tippe en der er dygtig med bagekunsten, så byen kan være repræsenteret.

Har du lyst til at være med, så skriv en mail til bagedyst@dr.dk

Dette skriver DR – Vigtig viden inden tilmelding

  • Optagelserne til programmet foregår typisk i både hverdage og weekender hen over foråret 2019, så du skal have tid til at deltage.
  • Du skal være fyldt 16 år for at deltage.
  • Når du ansøger som “amatørbager”, må din hovedindkomst ikke stamme fra kommerciel bagning eller madlavning i et professionelt miljø, og du må aldrig have arbejdet på fuld tid som bager.
  • Du må ikke være uddannet inden for eller have arbejdet med professionel catering inden for de seneste 10 år.

For at du kan blive inviteret til en casting, skal vi bruge en række oplysninger på dig. Du skal derfor huske at skrive dine kontaktinfo, svare på nedenstående spørgsmål, samt vedhæfte et billede af dig selv. Hvis din ansøgning ikke indeholder disse elementer, vil du ikke gå videre.

Kontaktinfo:

Fuldt navn

Alder

Adresse + postnummer

Emailadresse

Telefonnummer

Erhverv

Spørgsmål om dig:

Familieforhold, gift, single, børn etc.:

Har du nogen fritidsinteresser?

Hvad er dit forhold til og evner indenfor bagning?

Hvorfor er det lige dig, der skal med i ‘Den store bagedyst’ 2019?

Hvem er din ynglings bagedyst deltager, og hvorfor?

Hvilke drømme har du for fremtiden?

Har du deltaget i andre TV-programmer før?

Har du været til casting før på ‘Den store bagedyst’?

Har du arbejdet professionelt indenfor catering, konditori eller som kok, og i så fald hvornår?

Er der andet, vi skal vide om dig?

HUSK også at vedhæfte et billede af dig selv.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at du ikke modtager en personlig tilbagemelding på din ansøgning – kun hvis du bliver udvalgt til casting.

Du kan læse den oprindelige artikel her

Del artikel

Andre læser også