Design Weekend: Upcycling-ekspert viser fede teknikker hos Svane Køkkenet Odense


Så er det tid til endnu en Design Weekend hos Svane Køkkenet Odense.
Den kommende weekend, 4. og 5. februar, er det kreativitet og recycling, der er på menuen i forretningen på Rødegårdsvej.
Svane Køkkenet Odense får besøg af Dan Bergendorff, der har medvirket i “Mesterskaberne” på DR1, og som står bag @diydanmark på Instagram.
I boligindretningsprogrammet Mesterskaberne dystede forskellige par om at være bedst til at forvandle genbrug til nye og kreative møbler.
Dan Bergendorff er vild med genbrug og elsker gør-det-selv-projekter. Sammen med sin kone, Line, har de renoveret og bygget nyt, som selvfølgelig er spækket med en masse af deres egne kreative løsninger.

Mød Dan i butikken på lørdag, hvor han giver sig i kast med et upcyclet spisebord af aflagte materialer.
Og du kan samtidig få gode tips og tricks til din egen boligindretning.
Det færdige spisebord kan blive dit, så følg med på Svane Køkkenet Odenses Facebook-side, hvor konkurrencen kører fra 6. til 8. februar.
Om RE/DO:
Konceptet hedder RE/DO, og handler om at genopfriske køkkenet med små tiltag.
Hos Svane Køkkenet ved vi godt, at hverdagslivet sætter naturlige spor i husets vigtigste leverum over tid.
Spor, der får os til at drømme om nyt og skaber lyst til forandring. Men hvorfor skifte hele køkkenet ud, når det kun har mistet glansen på ydersiden?
Med RE/DO kan du forvandle dit eksisterende køkken og skabe et nyt eller opdateret look med ny bordplade, fronter, greb mm.
Et koncept, der gør det muligt at forlænge dit køkkens levetid, bevare alt det gode og kun forny, hvor tiden har sat sit præg. Sådan værner vi om de ting, der stadig kan bruges – med en grønnere fremtid for øje.
RE/DO er et godt valg til dig, der ønsker at bevare alt det, der fungerer ved dit eksisterende køkken, så du kun skal forny de steder, hvor der er behov.
Hør også om, hvordan Svane Køkkenet Odense med sit RE/DO-koncept værner om de elementer, der stadig kan bruges og kun fornyer, hvor tiden har sat sit præg og se ved samme lejlighed Svane Køkkenet Odenses nyhed, INFINITY, et køkken som består af 90 procent genanvendt materiale.
“Hos Svane Køkkenet Odense har vi med vores nyhed og RE/DO-koncept stor fokus på bæredygtighed og genanvendelighed.
Med et arrangement som dette, kan vi fortælle historien og vise, hvordan man med eksempelvis en gammel træbordplade kan genbruge det til et nyt spise- eller sofabord.
Der er flere muligheder i at genbruge noget af indmaden og kun forny, hvor det er nødvendigt,” lyder det fra butikschef i Svane Køkkenet Odense, Michael Larsen.
Er du også bidt af DIY, så kig forbi Svane Køkkenet Odense i weekenden, hvor du kan få masser af ny inspiration til dine egne re- og upcyling-projekter!
Hvad: Design Weekend
Hvor: Svane Køkkenet Odense, Rødegårdsvej 209A, 5230 Odense M
Hvornår: 4. og 5. februar