Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Desperat brev fra DBU: Dalum-spillere kan komme på landsholdet

Af Michael Qureshi

Det er nok de færreste spillere i 2. divisionsklubben Dalum IF i Odense SV, der har en realistisk chance for at komme på landsholdet.  Og så alligevel.

Der er nemlig opstået en noget speciel situation, da de danske A-landsholdsspillere er kommet i konflikt med DBU om rammerne for fremtidens landshold.

Derfor mangler DBU akut spillere, der kan træde til i kampene mod Slovakiet og Wales.

DBU skal have samlet et hold

Ekstra Bladet skriver i dag, at DBU har skrevet et brev til alle divisionsklubberne, der huserer i de to rækker under Superligaen.

“Vi ved godt, at I som klubber, og spillernes arbejdsgivere, på ingen måde hverken kan eller skal presse jeres spillere til at stille op, uanset hvor vigtig denne sag måtte være for dansk fodbold, og dansk landsholdsfodbold i særdeleshed, men håber at I vil støtte op og hjælpe med distribution af brevet, i håb om, at vi lykkes med at samle et hold, så vi på bedst mulig vis, kan få afviklet de to kampe,” skriver elitechef Kim Hallberg, ifølge Ekstra Bladet, i en mail til de 36 divisionsklubber.

I brevet skriver man, at spillerne har til kl. 19 mandag aften til at give besked om de ønsker at spille på landsholdet.

Det fremgår også, at en udtagelse giver 6300 kr og spillerne får 1. kr pr. tilskuer til hjemmekampen mod Wales (Forventet 16.000). Derudover giver en sejr 12.000 kr.

I alt kan divisionsspillerne altså se frem til godt 34.300 kr, hvis Danmark skulle gå hen og vinde kampene mod Wales og Slovakiet – som jo nok bliver lidt svært med et hold bestående af spillere fra de lavere divisioner.

Del artikel

Andre læser også