MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det bedste af det bedste: Sortebro Kro inviterer på champagne- og trøffelmenu

Af Christina Frederiksen

Det bliver en middag, hvor der bliver serveret det bedste af det bedste.

Sådan lyder det fra John Kofod, indehaver af Sortebro Kro.

“Vi skal slutte året af på en ordentlig måde, så vi slutter det af med manér! Derfor serverer vi en champagne- og trøffelmiddag, hvor vi kommer til at levere det bedste af det bedste, vi kan komme med,” siger John Kofod.

Champagne-/trøffelmenuen inkluderer minimum seks retter – plus snacks. Man kan vælge enten at drikke champagne hele vejen igennem eller at skifte til en vinmenu, lyder det fra John Kofod.

Champagnemiddagen finder sted tre aftener mellem jul og nytår.

Ren idyl

28., 29. og 30. december kan man således booke bord til den udsøgte oplevelse i de stemningsfulde rammer på Sortebro Kro.

Disse retter er på menuen til champagne- og trøffelmiddagen:

Snacks

Sprød vandbakkelse med brunet selleri, rygeostecreme og karse

Petit tærte med andeleverparfait, solbærstøv, havesyre og brombær

Grillet andehjerte, teriyaki sauce med soja og ingefær

Pighvarbisque   

Skummende suppe, sort vintertrøffel, cremet græskar og krydderurteolie

Langtidsbagt knoldselleri  

Tørret æggeblomme, røget kronhjortehjerte, kærnemælkssauce, brunet smør, purløg, æbler og hasselnødder.

Rørt tatar af rådyr

Røget kronhjortehjerte, tørret æggeblomme, enebær, wasabi og skovsyre.

Estragonsorbet med håndrørt ymer og lime.

Gråand (vildt)

Bryst og confiteret andelår, sort vintertrøffel, dehydreret rødbede, krægeblommer, mørkchokolade og skovsvampe.

Flamberet bagte blommer fra Langeland 

Mandelparfait, blommemarengs, rugbrødscrumble og tørret blommeskind

Der kan vælges forskellige drikkevarer til middagen.

Se mere her.


Sortebro Kro ligger som bekendt i Den Fynske Landsby, der har lagt omgivelser til årets julekalender på DR1, Julehjertets Hemmelighed.

Med sit bindingsværk og stråtækte tag er kroen det perfekte afsæt for at runde året af på en idyllisk måde.

Og når John Kofod har stået i køkkenet er der desuden garanti for, at smagen på tallerkenen er helt i top.

Du kan booke bord til Champagnemiddagen her.

Del artikel

Andre læser også