MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det kan du lave i din sommerferie på Fyn

Af Redaktionen

Der er mange, som vælger at holde sommerferien her hjemme i Danmark i år, som konsekvens af den verdensomspændende pandemi. Heldigvis er der mange sjove og spændende oplevelser, som man kan få rundt om i landet. Hvis du skal holde din sommerferie på skønne Fyn, kan du få nogle ideer til, hvad du kan lave her i artiklen.

Besøg Egeskov slot

Tæt på Kværndrup, midt på Fyn, ligger det smukke Egeskov Slot. Ved Egeskov kan du gå en tur i de smukke slotshaver rundt om slottet, eller du kan kigge på flotte, gamle veteranbiler i slottets udstilling. Der er oplevelser for både børn og voksne, med en hyggelig legeplads og en labyrint, hvor man kan prøve at finde ind til midten.

I Egeskovs boder kan du købe is på en varm sommerdag eller mad til at stille sulten, alt imens du bevæger dig rundt i det smukke sceneri omkring slottet. Desuden kan du også gå en tur oppe mellem trætoppene på nogle hyggelige brosystemer, hvor I også kan lære om de forskellige fugles sange.

Bridgewalking over Lillebælt

En anden oplevelse, som I kan få højt til vejrs er bridgewalking over Lillebælt. Her kan I få sus i maven, når I bevæger jer langt oppe over vandet. Godt spændt fast, kan I gå tur 60 meter over havets overflade, med skøn udsigt til Jylland på den ene side og Fyn på den anden. Dette er det eneste sted i Europa, hvor man kan opleve bridgewalking. Og det er bestemt en oplevelse værd, når man under sikre rammer kan mærke suset fra vinden og trafikken under sig, mens man kigger ud over det blå hav og de smukke kyster på begge sider.

Nyd den fynske natur

Danmark er fyldt med smuk natur. Der er både fantastiske skove og store marker, som man kan kigge ud over på en varm sommerdag. Så grib cyklen og kør rundt på det Fynske land. Der er ingen bedre måde at komme tæt på naturen og få tid til at se ordentligt på tingene end at cykle.

Hvis du ikke er så meget til cyklen, kan du tage en tur på Øhavsstien. Øhavsstien er en trampesti, der udgør en af landets længste vandreruter. Fra stien kan du opleve smukke udsigtspunkter ud over det sydfynske øhav. Man kan gå hele den 220 km lange ruter, eller man kan vælge en af en række dagsruter, som man kan gå på en enkelt dag.

Tag på en af de mange fynske badestrande

Hvis der er noget, som Fyn har meget af, er det badestrande. Der er intet bedre på en varm sommerdag end en tur i bølgen blå for at blive kølet af. Heldigvis er der rig mulighed for det på Fyn, hvor man kan vælge mellem en række strande. Der er både små strande, som oftest ikke er så fyldte, og så er der de større strande. På de større strande ligger der oftest ishuse, hvor man kan købe en lækker isvaffel, f.eks. ved Lundeborg, Nyborg eller Kerteminde strand har man mulighed for dette.

På andre strande er der også mulighed for et hyggeligt spil minigolf, f.eks. ved Christiansminde strand eller ved Smørmosen på Thurø, hvor der også er legeplads og andre muligheder for noget hyggeligt familieopgør i forskellige spil. Langs kysten på Fyn og de sydfynske øer kan man finde et utal af strande, der alle giver mulighed for en dukkert i det lækre danske vand.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien