Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det nye OUH slår dørene op: Kom til Åbent Hospital og se OUH indefra

Af Christina Frederiksen
DCIM100MEDIADJI_0064.JPG
DCIM100MEDIADJI_0064.JPG

Nabo eller bare nysgerrig? Til dagligt snurrer kraner og gravemaskiner i piruetter på regionernes store hospitalsbyggerier. Søndag den 4. september kan du komme på rundtur bag byggehegnet til Åbent Hospital 2022.

Regionernes årlige Åbent Hospital er en chance for at møde medarbejderne på stedet og opleve, hvad de nye hospitaler byder på af banebrydende behandling, fantastisk forskning og gennemtænkte rammer for patienterne. Målet med byggerierne er at samle specialerne og skabe mere sammenhæng for den enkelte patient. Det skal føre til, at vi i Danmark kan få den bedst mulige behandling på hospitalet, så vi kan leve længere med størst mulig livskvalitet, når vi er kommet alvorligt til skade eller fejler noget alvorligt.

I Odense kan du komme på besøg på Det nye OUH.

Odense Universitetshospital støtter nemlig igen i år op om det landsdækkende tilbud ”Vi bygger for livet” søndag den 4. september.

I år bliver der både et borger-arrangement og et medarbejder-arrangement på Åbent Hospital-dagen.

Til borgerarrangementet kan du blandt andet komme på en kort tur med letbanen fra park-and-ride parkeringspladsen til sygehuset, få en guidet rundtur i bus på ringen og se operations- og patientstuer, det kommende food-hall-område og servicetunnellen. Der vil til arrangementet være kaffe og kage.

Åbent Hospital er for alle 

Sidste år var Åbent Hospital på lavt blus på grund af Corona. I år sætter Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland alle sejl med 17 deltagende hospitaler og en helikopterbase – det højeste antal hospitaler siden Åbent Hospital for første gang åbnede dørene for danskerne i 2017.

Det glæder formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:

”Sundhedsvæsenet og hospitalsbyggerierne tilhører os allesammen. Jeg opfordrer dig til at bruge noget af søndagen på at tage til Åbent Hospital et sted nær dig. Der er noget for hele familien.

Tag del i aktiviteterne og tag en snak med medarbejderne. Forhåbentlig vil du mærke, hvordan din region lægger sig i selen for at opnå landvindinger for behandlingen, bygger med patienterne i centrum og med den nyeste teknologi og viden.

Kæmpe tak til medarbejderne for den store indsats med at gøre Åbent Hospital 2022 til en underholdende og lærerig dag for alle gæster.”

Hvad: Åbent Hospital

Hvor: Det nye OUH, Hospitalsvej 50, 5260 Odense S

Hvornår: 4. september kl. 10-14

Del artikel

Andre læser også