MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det rullende Sommerkøkken: Lav gratis sommermad med lokale kokke

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Det rullende sommerkøkken
Foto: Det rullende sommerkøkken

Fra d. 21.- 23. juli kan lokale og sommergæster kigge forbi Kongens Have i Odense, hvor Det rullende Sommerkøkken byder på en gratis bid mad.

Sammen med Sortebro Kros dygtige kok, John Kofod, kan du lære at lave velsmagende, klimavenlig sommermad og få et par tips og tricks med hjem.

Det rullende Sommerkøkken er en gratis madoplevelse, hvor alle kan være med. Her kan gæster, guidet af dygtige kokke, selv tilberede et nemt og klimavenligt måltid af friske råvarer.

I Odense står Gourmetens Grønt – Det Fynske Spisekammer for leveringen af lokale og økologiske råvarer. Fælles for måltiderne er nemlig, at der anvendes lokale råvarer til sommerretterne.

Gæsterne vælger selv hvilke af råvarerne, de vil bruge – og John Kofod giver sine bedste tips og tricks til, hvordan de kan tilberedes til lette, velsmagende måltider:

”At spise klimavenligt kan man bl.a. gøre ved at tænke lokalt – og det kan vi alle. Det er oplagt at mødes i sommervarmen til en bid mad og en hyggelig snak om lokale råvarer i Det rullende Sommerkøkken,” lyder det fra John Kofod, der glæder sig til at dele sin madglæde med lokale gæster, og forhåbentlig inspirere og vise, at mere klimavenlig mad ikke behøver at være sværere at tilberede:

”På Sortebro Kro har vi simpelthen sat klimavenlige måltider i system. Hver uge, når vi planlægger den kommende uges retter, skal to af dagene være grøntsagsretter. Det er noget af det bedste, vi har gjort. På den måde kommer de klimavenlige måltider helt af sig selv – og hver uge glæder vi os til at nyde vores grønne måltider,” siger John Kofod, som du kan møde i Kongens Have onsdag d. 22 og fredag d. 23. juli.

Foto: Det rullende sommerkøkken

En del af den gastronomiske scene

Madoplevelserne afvikles i samarbejde med lokale kokke, hvis hjerte banker for bæredygtig hverdagsmad.

”Det er kendt viden, at den mad vi spiser, spiller en væsentlig rolle i klimakrisen. Men hvis vi skal spise mere af det, der er sundt for os og klimaet, skal det virkelig også smage godt. Så jeg håber især, at det kan inspirere dem, der måske synes, at det kan være svært at finde ud af, hvordan man laver mad med flere grøntsager og mindre kød,” udtaler fødevareminister Rasmus Prehn om initiativet.

Madlavning på en bæredygtig måde

Det rullende Sommerkøkken kommer over sommeren forbi de fire største danske byer; Aalborg, Aarhus, Odense og København. Bag initiativet står Madkulturen, en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Formålet med madaktiviteterne er, at de skal bidrage til at give danskerne mere erfaring med, hvordan de selv kan tilberede lækker, bæredygtig sommermad.

Foto: Det rullende sommerkøkken

”Vores undersøgelser viser, at rigtig mange gerne vil spise mere klimavenligt, men grøntsager og især bælgfrugter er en udfordring. Det kræver tips til tilsmagning og tilberedning at få det grønne til at fylde endnu mere i vores hverdagsmad. Initiativet er derfor en unik mulighed for at kokke, der brænder for bæredygtighed, kan give deres bud på, hvordan danskerne kan hjælpes til at spise mere klimavenligt, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen, og tilføjer:

”Samtidig ved vi, at det netop er, når vi får lov til at afprøve teknikkerne under kyndig vejledning, at vi efterfølgende tør kaste os ud i det derhjemme.”

Og det er netop, hvad der er mulighed for i Odense i denne uge.

Hvad: Det rullende sommerkøkken – det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
Hvor: Kongens Have i Odense d. 21.-23. juli
Hvornår: Onsdag til fredag kl. 11-14 og kl. 16-19 (Mød: John Kofod d. 21. og 23. juli kl. 11-14

Læs mere her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien