Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det sker i Odense i weekenden: Tour de France, musik, yoga, teater og meget mere

Af Betina Vestergård Jepsen

Denne weekend byder for noget for enhver smag. Lige fra rundvisning i TV 2’s Tour de France-studie i Odense til stor bas-fest og yogaarrangementer. Vi har lavet en oversigt her.

Musik

 

Fredag den 14. juli kl. 19.30-20.30: Gratis koncert med Rust
I forbindelse med “ODEON møder Nordamerika” kan du komme til koncert med Rust på Byens Scene i ODEONs foyer.
Bandet Rust optræder med selvskrevne sange af inspirationskilder i stil med Johnny Cash, Hank Williams og Bob Dylan.

Du kan læse mere her.

Hver lørdag kl. 12.30: Lørdagsmusik i Vintapperstræde
Hver lørdag indtil den 19. august kan du høre livemusik i det hyggelige Vintapperstræde. Musikken leveres af Jazz N´Evergreens med Mydtskov og Nordal, som spiller musik i virkelig mange genre, og som er glade for opfordringer fra publikum.

Hver lørdag kl. 14.30: Musik på Restaurant Nordatlantens terrasse
Hver lørdag kan du slappe af og høre Restaurant Nordatlantens husband Heim på restaurantens terrasse, imens du nyder udsigten til kanalerne i Odense.

Lørdag den 15. juli: Bas Under Buen
Gå ikke glip af den kæmpe, gratis bas-fest ved den gamle Stark-grund (Toldbodgade/Næsbyvej). Line-uppet i Odense byder på DJ Static, Nonsens, Firehouse ft. Oliver Ranks, Okay Funky, DJ Shield, Shaq, Denali, Kali-Ma, Polakken På Lakken, Turtle Neck, Roger Jr., Alex Index, RDG & OHOI samt lokale Acor & LADJ.

Bas Under Buens officielle afterparty foregår på Aya Club på Klingenberg 14, som lover et par overraskelser i løbet af aftenen. Dørene åbner kl. 23, hvor der er fri entré og fri bar i husets sjusser frem til kl. 24. Aldersgrænsen er 18+.

Event

 

Hver fredag-lørdag kl. 15-18: Pil-selv-rejer og rosévin
Restaurant Nordatlanten byder i juni, juli og august på pil-selv-rejer med brød, aioli og et koldt glas rosé eller hvidvin. 4 timer a libitum – spis og drik det, du lyster for kr. 249,-

Det er alle tirsdage fra 18-21 samt fredage og lørdage fra 15-18.

Fredag den 14. juli kl. 18-21: Sommerdans i Eventyrhaven
Frem til den 31. august kan du alle tirsdage, torsdage og fredage fra kl. 18 til 21 komme til dans for både nybegyndere og øvede under åben himmel i Eventyrhaven. En række af byens danseforeninger underviser nybegyndere og øvede i forskellige danse. Det er helt gratis, og man bestemmer selv, om man vil danse med eller kigge på. Arrangementet foregår ved Café Siesta.
Læs mere her.

Lørdag den 15. juli kl. 09: Yoga og vegansk og økologisk morgenmad
Få vækket kroppen med dyb eåndedræt og rolige bevægelser til yoga på Cafe Kosmos. Der vil være en times yoga efterfulgt af en lækker, frisk, vegansk og økologisk morgenmad til alle deltagerne i Cafe Kosmos.
Hvis vejret er til det, vil yogaen foregå i gården. Hvis vejret derimod er dårligt, vil det foregå inde i caféen.

Du kan købe billet og læse mere her.

Lørdag den 15. juli kl. 12-12.30: Oplev Verdens Mindste Cirkus
Oplev Jody – Verdens Mindste Cirkus. Det magiske og mimiske one-man show på den lille udendørsscene i Møntergårdens hyggelige gårdrum. Klovnen Jody leverer et humoristisk one-man show for både store og små i stil med stumfilm og Charlie Chaplin.
Scenen og bænkene er overdækkede, og der er gratis adgang, så hvis du synes, det lyder spændende, er det bare at møde op!

Du kan læse mere her.

Lørdag den 15. juli kl. 12.30: Rundvisning i Tour de France-studiet på TV 2 i Odense
Tour de France-studiet på Kvægtorvet i Odense er i år indrettet med bl.a. fransk café, bjerge og et hårnålesving. Under rundvisningen kan du både se det nyskabende studie og få en snak med dagens vært eller en af de øvrige medarbejdere på Tour-redaktionen.
Rundvisningen varer omkring en times tid, og du skal møde op 15 minutter, før den begynder.

Du kan læse mere og købe billet her.

Søndag den 16. juli kl. 16-17.30: Sommer-Søndags-Yoga
Kom til yoga i ODEON – eller hvis vejret er til det udenfor. Her kan alle være med; unge som gamle, garvede yooa-udøvere som nybegyndere.

Denne yoga-time er drop-in, så du kan bare dukke op før kl. 16 og henvende dig i Café Odeon Social, hvor du også betaler de 50 kr., som arrangementet koster.

HUSK at medbringe din egen yogamåtte.

For familien

 

Hver dag kl. 16: Den Lille Havfrue i Den Fynske Landsby
Oplev den nyskrevne musical “Den lille havfrue” i Den Fynske Landsby, når H.C. Andersen Festspillene i perioden fra den 12. juli til den 5. august spiller hver dag kl. 16 og 70 minutter frem.

Du kan læse mere og købe billetter her.

Hver mandag-lørdag kl. 11, 13 og 15: H.C. Andersen Paraden
Kom og se den fantastiske forestilling “24 eventyr på 24 minutter” med Torben Iversen og H.C. Andersen Paraden.
Forestillingen er gratis og finder sted 3 gange dagligt (undt. søndag) – kl. 11, 13 og 15 i næsten al slags vejr.

OBS: Pga. byggerier kan det være en udfordring at finde ned i H.C. Andersen kvarteret. Det nemmeste p.t. er at gå over byggepladsen via broen i Hans Jensens Stæde mellem Haarders Boghandel og restaurant Den Grimme Ælling.

Hver tirsdag-fredag kl. 10-15: Underholdning i Farvergården
I juli trylles Farvergården om til et forunderligt farverigt og inspirerende univers med gratis aktiviteter og kvalitetsunderholdning for børn hver tirsdag-fredag. Du kan læse mere her.

På fredag kan man møde Kulturmaskinens børnemaskot Tumle og hans bedste ven Frida. Der vil også være musik, danseworkshops og shows.

Søndag den 16. juli kl. 12-16: Udendørs Indianer Workshop
I forbindelse med “ODEON møder Nordamerika” afholder de Totem Workshop i Café ODEON Socials terrasse. Der skal hygges om bål og ristes snobrød og skumfiduser. Der vil også være en masse farverigt karton og klippeklister ting til at lave indianerbånd og flotte totempæle.

Alle er velkomne til arrangementet, som koster 50 kr. Du kan se mere og købe billet her.

Shopping

 

Hver lørdag (og onsdag) kl. 8-13: Torvedag
Året rundt er der torvedag lørdag og onsdag formiddag på Sorte Brødre Torv, som ligger ved Claus Bergs Gade. Tag på grønttorvet, og køb alt fra frisk frugt og grønt til nyfanget fisk og friskrøget rygeost.

Lørdag den 15. juli kl. 10-16: Antikmarked i Odense C
Oplev den gode markedsstemning i hjertet af Odense, når fynske antikvitetshandlere åbner deres boder på Flakhaven eller Gråbrødre Plads.

Hver søndag kl. 9-15: Loppemarked på havnen
Hver søndag indtil den 22. oktober kan du komme til loppemarked på Odense Havn, Londongade, og gå på opdagelse i de mange boder. Du kan også selv opstille en bod. Se mere her.

Kultur

 

Fredag den 14. juli kl. 16: Færøsk træskulptur
Kom ned til Nordatlantisk Hus ved Odense Havn, og se den færøske Steinunn Frýdal Djónadóttirs færøske jætte. Det er en flot træskulptur, som hun har arbejdet på i flere måneder. Der er fri entré.

Fredag den 14. juli kl. 20-21.30: Gratis sommerkoncert i fyns natkirke
Fyns Natkirke i Odense Domkirke foregår hele året, hver fredag fra kl. 19-23. Denne sommer har natkirken seks fredage i træk koncerter med forskellige ensembler. Denne aften med duoen VESTER | BØTTIGER.

Du kan læse mere her.

Hver mandag-lørdag kl. 21: På tur med vægterne
Hver aften mandag-lørdag kan du frem til den 31. august komme med de historiske nattevægtere rundt i Odense. Turene starter ved Den Gamle Kro på Overgade 23. Du kan læse mere her.

Del artikel

Andre læser også