Odense Blomsterfestival åbner torsdag: Det bør du opleve i byen i de fire dage
Siden 1999 har vi år efter år haft en smuk og populær blomsterfestival her i Odense.
Her forvandles det centrale Odense til én stor urban have med fortryllende blomstermiljøer.
Den store festival åbner på torsdag d. 15. august, hvor protektor Kronprinsesse Mary åbner Odense Blomsterfestival, der efterhånden har udviklet sig til at være en af byens helt store begivenheder i sensommeren.
Op mod 240.000 gæster ventes at komme fra nær og fjern for at beundre de mange blomsterudsmykninger i byen. Man estimerer, at der i alt bruges omkring 100.000 blomster under festivalen.
Gå på opdagelse i byens gader og stræder, og bliv inspireret af de mange kreative blomsterudsmykninger, som i år skabes under temaet På tidsrejse: Med tiden i centrum
Vi rejser alle i tiden og med tiden – urene og datoerne minder os om, at vi altid er i bevægelse. Livet igennem. Nogle gange har vi tid nok.
Andre gange har vi for lidt af den.
Men altid er vi et sted mellem fortid, fremtid og nutid. På en rejse mod nye tider, nye mål og nye muligheder.
Vi har kigget på programmet og udvalgt en række højdepunkter, som vi især glæder os til.
Torsdag
Kom tæt på Kronprinssese Mary
De seneste syv år siden 2012 har Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen været protektor for Odense Blomsterfestival og torsdag den 15. august, kl. 17.00 vil hun i denne egenskab forestå åbningen af den 21. udgave af den fire dage lange, smukke og farverige årlige begivenhed i Odenses centrum.
Åbningsceremonien foregår på Gråbrødre Plads i Odense.
11.00-17.00 Klostermarked – loppemarked
Kom til klostermarked ved Gråbrødre Kloster, hvor du kan finde effekter fra klostrets gemmer, tøj og smykker, enkelte møbler og lamper.
Sted: Gråbrødre Kloster
15.00-18.00 Øl- og vinkælderen er åben
Øl- og vinkælderen er åben og bryggeriets sommelier vil stå klar til en øl snak. – vælg frit fra tavlen mellen +25 forskellige fadøl fra ind- og udland.5 cl. kr. 10,- hele tavlen 25 forskellige øl
kr. 250,- (10cl.)
Sted: Bryggeriet Flakhaven
18.00-21.00: Sommerdans i Eventyrhaven med Folkemusiklauget Fynboerne
Kom og vær med når Folkemusiklauget Fynboerne byder op til dans på scenen ved Café Siesta i Eventyrhaven – det er gratis!
Sted: H.C. Andersen Haven (Eventyrhaven), Cafe Siesta
Fredag
14.00 & 16.00 Gratis Guidede ture
Kom med på en rundtur til alle vores unikke blomsterudsmykninger – helt gratis! Under Blomsterfestivalen tager vi dig med rundt til alle festivalens blomsterudsmykninger.
Som noget helt særligt, vil der i år også være fokus på Blomsterfestivalens opstart. Dette inkluderer en fremvisning i rådhussalen af Blomsterfestivalens tidsrejse i billeder.
Afgange: Fredag d. 16. august kl. 14.00 og kl. 16.00 Lørdag d. 17. august kl. 11.00 og kl. 14.00 Turene varer 1-1½ time
Vi mødes foran Rådhuset, på Flakhaven. Mød op senest 15 minutter før afgang.
10.00-17.00 Blomsterbinding
Blomsterbinder Charlotte Lindekilde tryller med afskårne blomster hos Langeskov Planteskole
Sted: Klosterbakken v. Domkirken – (stand 8)
12.00-14.00 Smag sjove krydderurter
Kom og få en sjov smagsoplevelse. Rikke fra det fynske gartneri Viumlund Krydderurter deler smagsprøver ud og giver idéer til, hvordan du flot kan arrangere dine krydderurter i krukker.
Sted: Flakhaven (stand 3)
12.00-12.30 Danseakademi City Ballet
Oplev de skønne dansere fortolke årets tema ”På tidsrejse: Med tiden i centrum”.
Sted: Scenen på Gråbrødre Plads – (stand 36)
15.00-15.30 H.C. Andersen Paraden
Paraden kan opleves på Eventyrslottet. Kom og se den nye eventyrlige forestilling ”24 eventyr på 24 minutter”
Sted: H.C. Andersen Haven (Eventyrhaven)- Eventyrslottet
17.00-17.45 Odense Sommeropera
Kom og oplev Odense Sommeropera der i denne eventyrlige forestilling vil fortælle den klassiske historie om Hans og Grete i Humperdincks operaversion!
Sted: H.C. Andersen Haven (Eventyrhaven) – Eventyrslottet
Lørdag
11.00 & 14.00 Gratis Guidede ture
Kom med på en rundtur til alle vores unikke blomsterudsmykninger – helt gratis! Under Blomsterfestivalen tager vi dig med rundt til alle festivalens blomsterudsmykninger.
Som noget helt særligt, vil der i år også være fokus på Blomsterfestivalens opstart. Dette inkluderer en fremvisning i rådhussalen af Blomsterfestivalens tidsrejse i billeder.
Om lørdagen deltager to ildsjæle, som var med til at starte Blomsterfestivalen.
Her vil der være mulighed for at høre deres historie om festivalens opstart.
Turene varer 1-1½ time.
Vi mødes foran Rådhuset, på Flakhaven. Mød op senest 15 minutter før afgang.
09.00-12.30 H.C. Andersen MC Paraden
MC-Paraden ankommer til Flakhaven.
Sted: Flakhaven/Domkirken
10.00-17.00 Oplev biernes verden ved Nordfyns Biavlerforening
Mød bidronningen og hendes arbejdere, se og hør om biernes forunderlige verden. Smag nyslynget honning, få en snak om biavl og se, hvorfor vi ikke kan undvære bier.
Sted: Vestergade v. Bryggeriet – (stand 2)
14.00-14.45 Klokkespilskoncert fra Domkirkens tårn
Domkirkens klokkenist Anders Grankvist Schou spiller vanen tro en særlig blomsterfestivalkoncert. Temaet for klokkekoncerten bliver i år en fejring af ragtimekomponisten Scott Joplins 150 års fødselsdag.
Koncerten høres bedst i Eventyrhaven bag ved kirken. I domkirkens konsitoriesal er opstillet storskærm, som transmitterer direkte fra klokkespillet i tårnet. Der er desuden mulighed for en fremvisning af tårnet, samt at opleve koncerten i tårnet umiddelbart ved siden af den spillende klokkenist.
Interesserede bedes stå klar i Domkirken ved tårntrappen i kirkens sydvestlige hjørne kl. 13.35 den dag. Der er et begrænset antal pladser i tårnet.
Sted: Domkirken/H.C. Andersen Haven (Eventyrhaven)
18.00-22.00 Tidsrejsemenu hos Bryggeriet Flakhaven
Tidsrejse menu på Flakhaven imellem blomsterne. Reservation nødvendig,. (rykkes indendørs, hvis det regner).
Sted: Bryggeriet Flakhaven
Du kan se alt hvad der sker og se et mere detaljeret program på Odense Blomsterfestival her
Husk også det populære plantesalg, når festivalen er slut.
Mandag 20. august fra kl. 14 sælges alle planterne fra festivalens mange blomsterdekorationer således ved DOK5000.
Den første time er der VIP adgang, der kræver en særlig adgangsbillet, der koster 50 kr., men kl. 15 åbnes plantesalget for alle. Indtægterne fra plantesalget går til at dække festivalens mange udgifter.