MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det sku’ du prøve: Fællesspisning på Odeon er et hit

Af Morten Hopballe

Det er ikke fordi, det vrimler med mennesker i området foran Odeon på en tirsdag aften. Det gør det til gengæld, da jeg sammen med min 3-årige datter træder ind i Odenses nye kongres- og kulturhus. Der er kø for at komme ind i Odeon Social, som er husets café. Attraktionen er fællesspisningen, som foregår alle ugens syv dage kl. 18.00.

“Det er en kæmpe succes, og har været det lige fra starten. Der er masser af aftener, hvor vi har udsolgt, og der er altid mindst 50-60 gæster,” siger Sara Ekknud, kulturchef i Odeon, og tilføjer, at der er plads til 104 gæster til fællesspisningen.

“Jeg er dybt imponeret over, at der er fuldt hus i aften, men det er der.”

Alle snakker med alle

Det bekræftes i takt med at de sidste kommer på plads. Emma og jeg sætter os ved et af langbordene, hvor folk blander sig med hinanden, med folk, de ikke kender, og med odenseanere i alle aldre. Snakken går lystigt, og i hjørnet af caféen spiller en farfar – eller en morfar – bordfodbold med sit barnebarn. Og uanset resultatet, vinder stemningen til fællesspisningen. Det summer, der konverseres og grines, og stille og roligt bliver anretterbordet i midten fyldt op af caféens personale.

Som sagt er det tirsdag. Fiskedag. Og der bydes på ristet laks med nudler, bønner, nudler, grøn salat, brød og meget andet. Samtidig er det premieredag på sommerens nye tilbud: Grillpakken. Den springer Emma og jeg på, og vi får udleveret en børne- og en voksenudgave – indholdet tilbereder vi selv på grillen, der står ude foran caféen.

Inspireret af Absalons Kirke

Mens gasgrillen laver grillmærker på bøffen og sprænger pølserne, fortæller kulturchefen om det succesfulde tilbud.

“Inspirationen er hentet fra den tidligere Absalons Kirke i København, og vi troede, at det var et tilbud, som mange studerende ville benytte sig af. Men alle kommer. Unge, gamle, børnefamilier. Det er unge kærestepar, det er familier med børn og bedsteforældre, og det er venner, der lige har lyst til at spise sammen med andre. Det er fedt at opleve,” siger Sara Ekknud og tilføjer:

“Det mest fantastiske er, at de netop kommer for at møde mennesker, de ikke kender. Sætte sig ned og snakke med dem og høre deres historie. Og de bliver jo også bare placeret på langborde, hvor der lige er plads.”

Et anbefalelsesværdigt fællesskab

Kødet er færdigt. Vi nyder det sammen med kartoffelsalat og grøn salat. Emma får også soft ice. Jeg takker pænt nej og nyder i stedet at opleve, hvordan hundrede odenseanere samles om aftensmaden på en tilfældig tirsdag i juli. Man hjælpes ad med at hente mad til det bord, man sidder ved, men sørger for hinanden, og da tallerknerne efter en times tid er tomme, bliver bordene tømt på bedste højskolemaner.

Det er fællesspisning. Og fællesskab – på Odeonsk. Og det kan kraftigt anbefales.

Læs mere om fællesspisning i Odeon Social her.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien