Hitter i Odense: Virtuelle øl-oplevelser for dig og kollegerne

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Savner du dine kollegaer, og ikke mindst at nyde en kold fredagsøl sammen?

Så er du helt sikkert ikke den eneste.

Selvom stort set alle arbejder hjemmefra, skal I ikke snydes for hyggelige øloplevelser – det har Nørrebro Bryghus nemlig sørget for, og det er allerede en kæmpe succes hos flere virksomheder.

Foto PR

Skål med kollegaerne til live virtuel ølsmagning

Selvom vi ikke kan mødes til fredagsbar som vi plejer, kan du sagtens hygge igennem med dine kolleger – I skal bare være lidt kreative.

Det har de været hos Nørrebro Bryghus, hvor de har arrangeret en virtuel fredagsbar med skønne økologiske øl og quiz – så bliver det da ikke meget bedre!

Inviter dine kolleger med på virtuel ølrejse, når en af øleksperterne fra Nørrebro Bryghus guider jer igennem en times virtuel ølsmagning, som kan sluttes af med en Kahoot quiz.

Alle deltagerne får sendt de økologiske øl fra Nørrebro Bryghus og BRAW til døren samt et speciallavet smageglas, så på dagen behøver I ikke at tænke på andet end at have et par hyggelige timer i hinandens selskab.

”Der er ingen tvivl om at det kollegiale fællesskab har været sat på prøve den seneste tid grundet Covid-19. Vi har skullet tænke i nye alternativer, hvor ”sammen hver for sig” har været omdrejningspunktet. Da jeg så at Nørrebro Bryghus tilbød online ølsmagning, hvor man fik en guidet tur i øllens verden af en meget kompetent ølekspert, så tøvede jeg ikke.

Det var et rigtig fint arrangement, som ikke krævede det store set-up fra vores side, men hvor Nørrebro Bryghus stod for det meste,” fortæller Louise Tjørnager Jakobsen fra virksomheden, Obton.

Foto PR

Ølyoga, ølkor eller bajere og banko

Skal det være en lidt anderledes fredagsbar, så er der flere muligheder end den ”klassiske” virtuelle ølsmagning.

I kan nemlig også prøve live banko, yoga eller en times kor – alle tre dele med øl, selvfølgelig.

Bliv underholdt i 60 min. af banko med den velkendte Christian Degn fra bl.a. Hammerslag eller skrål igennem, når de to skønne ølkor-sangerindere tager dig og kollegerne med på en vanvittig ølrejse.

Skal I bevæge jer lidt samtidigt, så er ølyoga lige noget for jer. Ølyoga kombinerer det bedste fra to verdener, og har du altid drømt om at se Bent fra IT sidde i lotus stilling, mens han drikker en iskold øl, har du chancen nu.

Ølyoga er for alle, uagtet om man har flere yogature til Goa i tasken eller om man har lidt for meget topmave og stive lemmer efter en glorværdig karriere som serie 6 spiller på det lokale fodboldhold.

”Fornøjelse at få et afbræk fra hverdagens onlinemøder. Det gav en fornyet ‘fællesskabs-følelse’ for kontoret. Og så må vi sige at øl og yoga er en god kombi,” fortæller Julie​ Bay‑Smidt fra Miso Film efter at holdt deres fredagsbar i samarbejde med Nørrebro Bryghus.

Foto PR

Ølsmagning med stjernedrys fra Infernal

Skal jeres fredagsbar drysses med en smule stjernestøv – så klarer ølpionerne fra Nørrebro også den.

I kan nemlig booke en anderledes ølsmagning, når Paw og Lina fra Infernal sammen med brygmester Michael Rahbek byder på Infernøl ølsmagning.

Der bliver fuld fart på og masser af feststemning, når I på en time skal smage på de gode sager og høre sjove anekdoter fra Paw og Lina fra deres næsten 25 år som Infernal.

Derudover hører I historien bage det “umage” ægteskab mellem Nørrebro Bryghus og Infernal – makkerskabet har nemlig kastet nogle forrygende øl af sig og et samarbejde, der rækker langt frem.

De virtuelle fredagsbarer har allerede vist sig at være en kæmpe succes, og har indtil videre underholdt over 5.000 medarbejdere fra mere end 100 danske virksomheder.

Skal I også være med? Så book lige her.

Hvad: Fredagsbar med Nørrebro Bryghus
Hvor: Hos jer
Hvor meget: Fra 220 kr. pr. deltager ex moms
Hvordan: Læs mere og book her

Konkurrence

Vind en fredagsbar for op til 40 personer med ølpakke, smagning og quiz.

Deltag i konkurrencen på Facebook og skriv hvem du ville invitere med.

Vi trækker en heldig vinder fredag d. 16. april 2021.