Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækker mad til NÆSTEN ingen penge: NU rammer DinnerDays Odense

Af Christina Frederiksen

Mere end 15.000 spiseglade danskere har allerede sikret sig billet til de 86 restauranter, der landet over inviterer til DinnerDays.

DinnerDays skydes i gang i morgen, hvor gæster kan se frem til at fylde maven, når 15 fynske restauranter byder på middag til en pris, som er lige til at spise.

DinnerDays er en god måde at skabe kendskab til vores restauranter. Vi oplever at få nye gæster ind, som ikke ville være kommet, var det ikke for restaurantfestivalen.

Karsten Nielsen, F&B Direktør hos Scandic Hotels

Gæsterne kan nemlig glæde sig til smagfulde menuer fra 245 kr. (+ gebyr) til restaurantfestivalen, som finder sted fra 14.-23. oktober.

Restauratørerne glæder sig over de mange solgte billetter i en tid, som unægtelig er præget af manglende hænder og prisstigninger. Her kan en restaurantfestival som DinnerDays hjælpe med at få fyldt de tomme stole og få nye gæster ind:

”Restaurationsbranchen er presset pga. den nuværende økonomiske situation og personalemangel.

Det resulterer blandt andet i, at vi nogle gange bliver nødt til at justere på vores åbningstider, for overhovedet at kunne følge med.

DinnerDays er en god måde at skabe kendskab til vores restauranter. Vi oplever at få nye gæster ind, som ikke ville være kommet, var det ikke for restaurantfestivalen”, forklarer Karsten Nielsen, F&B Direktør hos Scandic Hotels.

I år kan gæster glæde sig til at besøge hele fem af Scandics restauranter, hvoraf fire af disse er tilbagevendende DinnerDays-deltagere. 

Gourmet til en skarp pris

Gæster kan således se frem til en appetitvækkende efterårsferie, hvor både nye og etablerede restauranter inviterer indenfor til gourmet på højt plan. 

Fynboerne har været hurtige til at købe billetter til deres favoritrestauranter til DinnerDays – og hele tre restauranter i Odense ligger helt i toppen af billetsalget.

Restaurant Nordatlanten, Den Gamle Kro og Fynboen er nemlig de tre mest bookede på Fyn. 

Voksende interesse for grønne menuer

Det grønne køkken er fortsat en efterspurgt vare blandt gæsterne. Derfor har både Fynboen, Magasingaarden, MASH Odense og Næsbyhoved Skov forberedt en vegetarisk menu som alternativ til deres almindelige menu. 

I år har DinnerDays-sitet ligeledes gjort det lettere for gæsterne at finde frem til de grønne menuer.

Vegetarmenu-filteret giver et nemt og hurtigt overblik over de mange forskellige restauranter, der tilbyder kødfrie alternativer. 

Værd at vide om DinnerDays:  

  • DinnerDays er en restaurantfestival, hvor gæster kan spise en udsøgt gourmetmiddag fra kun 245 kr. (+gebyr).
  • DinnerDays afholdes hvert år i vinterferien og i efterårsferien. Billetsalget til efterårsferien i uge 42 startede den 1. september. 
  • 86 restauranter deltager i DinnerDays. Se de forskellige restauranter her.

DinnerDays afholdes af DinnerBooking.com, som er Danmarks største restaurantsite med 25 millioner årlige gæster. Læs mere om DinnerBooking.com her.

Del artikel

Andre læser også