Spis lækkert for få penge: DinnerDays er startet i Odense
Hvis man overvejer at tage ud og spise i den kommende uge i Odense, så er det faktisk en rigtig god idé.
For den store landsdækkende restaurantfestival DinnerDays kører hele ugen frem til søndag.
Elsker du god mad og et godt tilbud, så er det nu, at du skal slå til. DinnerDays åbnede officielt i fredags på en række toprestauranter i Odense.
Madfestivalen, hvor du kan spise tre retter fra 210 kr. på 11 restauranter i Odense og en enkelt i Svendborg, har oplevet en voksende appetit for konceptet i den fynske hovedstad.
Noé Vinbar var oprindeligt med i DinnerDays, men grundet de udfordrende omstændigheder på stedet, så har man nu trukket sig. Noé Vinbar er lige nu lukket ned – det kunne MigogOdense fortælle om tidligere på ugen – læs det her.
DinnerDays er populært i Odense
Billetsalget i Odense har allerede oversteget salget for DinnerDays i uge 42.
En stigning der er sket på trods af at hele 65,9% flere gæster på Fyn fik forkælet smagsløgene med en middag i uge 42 i forhold til DinnerDays i uge 7 samme år.
På grund af succesen i uge 42 fik gæsterne endnu mere at tygge på med hele 12 restauranter på menuen i Odense og Svendborg.
På trods af et endnu større udbud denne gang blev ARO lige som sidste gang udsolgt første dag.
Og flere af de deltagende restauranter er allerede mere end godt fyldt op. Men der er stadig pladser på flere af byens gode spisesteder. Nordatlanten, MASH og Fynboen har stadig ledige pladser.
Derudover er der også plads flere steder på Valentines Dag d. 14. februar.
Se hele oversigten i dette link – hvor restauranterne står helt i bunden
Så få booket og tag ud og spis.
HVORNÅR: 8.-17. februar 2019
HVOR: På 100 restauranter i København, Aarhus, Odense, øvrige Sjælland og øvrige Jylland
PRIS: 210 kr. + gebyr (fra 25 kr.). Enkelte gourmetmenuer koster 400 kr. + gebyr (fra 30 kr.)
Book din billet her til DinnerDays i Odense
Disse restauranter i Odense og omegn deltager i DinnerDays
Næsbyhovedskov
Balcony (UDSOLGT)
Nordatlanten
Vår på første
Restaurant Vår
Aro (UDSOLGT)
Mash
Fynboen
Anarkist
Oluf Bagers Gård
Eydes
Børsen